
Yolates er det bedste fra Yoga og Pilates træning, tilsat rytmer og danseflow for mor og barn.
Yolates er for alle også for Mommy and Me.
Med Yolates træning arbejder vi målrettet på at genopbygge moderens krop efter fødslen.Vi lægger stor vægt på at genoprette forbindelsen til bækkenbunden og de dybe mavemuskler, vejrtrækningsøvelser og bevisthed til kroppens kerne.
Mommy & me vil hjælpe dig til at styrke og tone hele din krop – mave, ryg, arme, skuldre, ben og baller. Med en blanding af styrkende øvelser, flow, sved på panden, gode stræk og afspænding, arbejder du dig til en en flot kropsholdning med lange, slanke muskler. Du genfinder en stærk og smidig krop uden spændinger, så du kan udføre dagens gøremål med spontanitet og glæde og nyde livet med din baby.
Som ny mor følger der ofte bekymringer og nogle gange også stress med de mange omvæltninger i livet, som det medfølger at få et barn. Derfor vil vi også lægge vægt på at få afstresset tanker og sind, så du kan gå fra træning med en fornemmelse af ro og en fornyet energi til krop og sind.
Træningen foregår på gl.Kongevej i smukke lokaler, med plads til barnevogne lige udenfor i en lukket gård.
Træningen varer 75 min. Måtter, puder og tæpper har vi.
Til træningen er tilknyttet både en barnepige som hjælper med at holde babyer så mor kan få lavet øvelserne, og en massør som i løbet af træningen kommer rundt til alle og løsner op i de ømme kroppe.

