Frederiksberg Centret

Sk rmbillede 2017 04 19 kl. 12.50.55
Se kort frederiksberg-centret.dk
Alle
Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Frederiksberg Centret er et indkøbscenter med masser af skønne butikker, spisesteder og gode områder for børn og familier. FRB.C er generelt kendt og elsket for at være et børnevenligt center, men samtidig et meget overskueligt, rolig, lyst og venligt center.

MAD OG DRIKKE
Alle restauranter er ammevenlige og byder alle ammende velkommen. 42Raw og Palæo på plan 3 har de fineste barnestole, og så er der skønt lys og luft samt masser af plads til at parkere barnevognen. Menuerne på de to cafeer er spækket med lækker frugt og grønt.
Hos Sv. Michelsen på plan 2 kan man købe soft ice, og hos Hotel Chocolat på plan 1 finder man det hyggeligste og fineste børnechokolade til årets højtider som påske, halloween og jul.

BABYLOUNGE OG PUSLEPLADS
Få meter fra restaurantområdet på plan 3 ligger babyloungen. Her kan man også sidde og amme i ro og fred, hvis man foretrækker det, mens man ved panoramavinduet kan nyde udsigten over Solbjerg Plads. Der er masser af pusleplads samt mikroovn, hvis man har behov for at varme en flaske. Der er også puslepladser på plan 1.

SHOPPING
Shop børnetøj fra luksusbrands i Tinderbox og Bahne på plan 3, samt lækkert børnetøj (også masser af økologisk børnetøj) til budgetvenlige priser fra H&M, Name It og Føtex.
BOGhandleren på plan 2 og Neye på plan 1 gør alle børn skoleklar med smarte skoletasker og alt nødvendigt accessories til skoletasken.

ÅBNINGSTIDER:
Mandag-fredag: 10-19 (Føtex 8-21)
Lørdag-søndag: 10-17 (Føtex 8-21)

Faciliteter Tilføj ›

Pusleplads
Amning tilladt
Toiletter

Kategorier Tilføj ›

Børnetøj Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3
Fodtøj Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3
Indendørs legepladser Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3

Kommende arrangementer

    Ingen arrangementer den kommende måned.
    Du kan oprette et arrangement hvis du ved noget, vi ikke gør.
  1. Tilføj nyt

Skriv anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Louise

Fint sted at tage til her i vinterferien. I denne uge er Pjerrot på besøg. desuden kan man købe vinterferiebilletter, som er meget populært blandt mindre børn.

Iben

mange gode butikker både til mor og barn

Randi

Ok med barnevognsplads, stort udvalg

Naja

Ok center med god beliggenhed og udvalg af børnetøj

Pia

Var i Monsoon idag og var glad for jeg ikke selv har en lille pige (læs: misundelig). Hold da fast noget meget fint tøj, de har til de små piger. Måtte købe noget til min lille niece og heldigt for Marius, der nok var blevet sur over at blive iklædt kjole.

Sandra

Godt sted at komme med barnevogn. Dog ikke i H&M, men det er jo ofte et problem i H&M - også andre steder.

Jeg kan klare rigtig mange indkøb i mange kategorier i Frederiksberg Centret og som regel ret hurtigt, så det er dejligt, men jeg savner også en ordentlig amme/pusleplads. Caféerne synes jeg generelt er for ucharmerende og indbyder ikke til barnevognsfolket.

Stine

Super godt legeplads-område her i vinterferien, men det vil nok være en god idé at komme på andre tidspunkter end lørdag, før der var godt nok mange børn/voksne.

Pia

Jeg synes også rigtig godt om centret og går vel en tur forbi en gang om ugen. Ofte skal jeg skifte ble/amme/give mad - der mangler en ammestue og ordentlige skifteforhold. Har kun brugt skifterummet ved toiletterne en gang, der var simpelthen så ulækkert, både på bordet og gulvet og der stod to meget store, overfyldte affaldsspande. Det kunne man godt gøre bedre.

Natascha

Dejligt lyst og åbent indkøbscenter med mange af de gode butikker samlet på et sted. Barnevognsvenligt. Og placeret dejligt centralt ifht. busser og metro.

Cornelius'

OK center, som måske lige er den millimeter mere vedkommende end centre generelt. Kunne dog godt bruge en børnetøjsbutik der ikke er helt så ensrettet som de par stykker der findes.

Hopper også med på ovenstående betragtninger vedrørende Café Piccolo. C elskede deres hjemmelavede kvalitets toast!!

Charlotte

Jeg bor et stenkast fra Frederiksberg Centret og kommer der ofte både med og uden børn. Af et storcenter at være, er det et ok sted. Takket være glastaget på bygningen er der lyst og luftigt derinde, og man føler ikke, som i andre storcentre, at man lige så godt kunne befinde sig 7 etager under jorden.

Der er et bredt udvalg af butikker, og placeringen i den børnerige Frederiksberg Kommune fornægter sig ikke - der er masser af butikker, hvor børnene er kundegruppen.

Oftest er cafeer i storcentre ikke just hyggelige, men Cafe Piccolo på førstesalen er en undtagelse. Her er lyst og børnevenligt indrettet, maden er frisk og lækker, omend lidt pebret. Der er masser af høje stole og personalet rynker ikke på næsen af at man har en barnevogn med til bords.