Så er det tid: til lagersalg!

Tordenskioldsdage

Tordenskioldsdage_foto_j_rgen_anker_simonsen_300x200_primary_article
Fotograf: Jørgen Anker Simonsen

Foregår på Tøjhusmuseet

Tøjhusgade 3
1220 København K
Telefon: 33 11 60 37
Se på kort
Rediger ›

Beskrivelse Rediger ›

Oplev København på Tordenskjolds tid, når Tøjhusmuseet genopliver den berømte søhelt og vækker den gamle krigshavn til live i efterårsferien.

Året er 1717. Der er krig, og Tordenskjold gør sig klar til kamp. Kanonerne buldrer, krigsskibene bliver ladet med ammunition og proviant, og havnen emmer af sømænd og liv.

Træd ind i et historisk univers med levende sømandsmarked, kom ombord på historiske fregatter og deltag i sjove børneworkshops. Torsdag og fredag den 19.-20. oktober kulminerer festivalen med teaterforestilling i Tøjhusgården og et spektakulært søslag med historiske skibe i Københavns Havn.

Sømandsmarked for hele familien
Tag familien under armen, og rejs tilbage til år 1717. Oplev markedsplads og sømænd netop hjemvendt fra de syv have. Børn kan lære om livet under Tordenskjolds kommando og selv prøve kræfter med hans våben. Tag med på skattejagt og få samtidig hele historien om Christian 4.s våbenkammer i København.
Sømandsmarkedet er åbent hver dag fra den 15. til 22. oktober kl. 11-17.

Københavns Havn bliver angrebet i spektakulært søslag
Den 19.-20. oktober kulminerer festivalen med forestilling i Tøjhusgården og et spektakulært søslag i Københavns Havn. I teaterforestilling Legenden om Tordenskiold – iscenesat med kanoner, heste og fægtekampe – oplever publikum på nærmeste hold søheltens indtagelse af Strømstad, og svenskernes varme velkomst, i 1717. Efterfølgende forsøger svensken at indtage Københavns Havn i et nøje koreograferet søslag med historiske skibe, kanoner, lys og lyd.
Teaterforestillingen spiller kl. 18-18.45, søslaget foregår kl. 19-19.45. Gæster med deluxe-billet får siddepladser til både forestilling og søslag og er sikret udsyn.

Program
15.-22. oktober kl. 11-17 – Efterårsferie med markedsplads, børneaktiviteter, guidede ture m.m.
19.-20. oktober kl. 18-20 – Spektakulært skuespil og søslag i Københavns Havn.

Entré:

Dagsbillet
Gælder til markedsplads, historiske skibe, børneaktiviteter, byvandringer, foredrag.
0-3 år: gratis
4-17 år: 75 kr.
18 år og op: 125 kr.
Åbent alle dage fra 15. til 22. oktober kl. 11-17. Også åbent mandag

Deluxe-billet
Gælder til samme aktiviteter som dagsbilletten inkl. siddeplads og sikret udsyn til teaterforestilling i Tøjhusgården og søslag i Københavns Havn.
0-3 år: gratis
4-17 år: 150 kr.
18 år og op: 200 kr.
Teaterforestilling og søslag foregår 19. og 20. oktober kl. 18-19.45 (anbefalet alder +6 år).

Praktisk information
Tordenskioldsdage foregår primært under åben himmel i og omkring Tøjhusgården på Tøjhusmuseet. Sømænd er vant til al slags vejr, men vi anbefaler alligevel varmt og praktisk tøj til det lunefulde danske efterårsvejr. Børneaktiviteter og foredrag foregår til dels indenfor.

Tordenskioldsdage på Tøjhusmuseet er skabt i samarbejde med Fonden Tordenskiold i Frederikshavn, Kuturhavn 365 og Nordea-fonden.

Kulturhavn365 er et udviklingsprojekt under Københavns Kommune og er sat i søen for at skabe kulturaktiviteter i Københavns Havn hele året rundt. Projektet er støttet af Nordea-fonden i 2015-2017 og uddeler midler via Havnekulturpuljen.

Foto: Tøjhusmuseet

Se mere på natmus.dk

Kategorier Tilføj ›

Museer/Udstillinger Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 22. oktober 2017 kl. Sømandsmarked: 15-22. oktober kl. 11:00-17:00. Teaterforestilling og søslag 19-20. oktober kl. 18:00-20:00.