25 oplevelser for børn: i sommerferien

Samtaler for gravide

Fb_boost_samtaler_for_gravide_under_20_procenttekst_16_9_primary_article

Foregår på Frederiksholm Kirke

Louis Pios Gade 8
2450 København SV
sydhavnsogn.dk
Se på kort
Rediger ›

Beskrivelse Rediger ›

Frederiksholm Kirke og sognepræst Helene Ferslev tilbyder samtaler til dig, som er gravid og har lyst til at vende dine tanker om livet i maven med andre gravide.

Længe inden dit barn kommer til verden, knytter det sig til dig. Du udgør hele barnets verden, og det kan kende din stemme blandt hundrede andre. Alligevel kræver det stort mod at knytte et kærlighedsbånd til et barn, man endnu ikke har holdt i sine arme, og de glade forventninger kan nemt få følgeskab af et tårn af bekymringer.

”Det er mirakuløst, når man som kvinde venter barn,” forklarer Helene Ferslev. ”Livet i maven vokser, og det samme gør kærligheden, men også bekymringerne.” Graviditeten er en rigtig god anledning til at reflektere over din egen barndom og hvem det lille væsen i maven er. Det kan sætte gang i mange forskellige tanker og følelser, som det er vigtigt at sætte ord på i et fortroligt rum, fx hvad sker der med mig, når jeg bliver mor? Hvordan vil jeg tackle ikke at få min søvn? Hvad nu, hvis det går galt?”.

Samtaleforløbet er tilrettelagt i samarbejde med forskningschef Henrik Norholt, der forsker i småbørnspsykologi og familiedannelse, og tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for mødres tilknytning til barnet i maven. Samtalerne fungerer som en slags mental forberedelse til rollen som mor og det nye forældreliv. Det vil være åbne og fordomsfrie gruppesamtaler, hvor man frit kan tale om alt fra de store spørgsmål i livet til hverdagens problematikker. Hver gang med udgangspunkt i ét af følgende 6 temaer: Graviditeten, Det ufødte barn, Dig som mor, En ny familie, Fødslen og Livet med et lille barn.

Tilmelding
Samtaleforløbet strækker sig over 6 gange og foregår i små hold af max 4 gravide. Vi starter løbende hold op og aftaler datoer og tidspunkter sammen (tidspunktet her er derfor fiktivt). Det er gratis at deltage, og alle gravide er velkomne – både de, der er i starten og de, der er i slutningen af deres graviditet.

Skriv til Helene Ferslev på hfe@km.dk for tilmelding.

Se mere på sydhavnsogn.dk

Kategorier Tilføj ›

Fødselsforberedelse Trash

Tidspunkter

  • mandag d. 24. juli 2017 kl. 16-18
    Samtaler for gravide
  • mandag d. 31. juli 2017 kl. 16-18
    Samtaler for gravide
  • mandag d. 07. august 2017 kl. 16-18
    Samtaler for gravide
  • mandag d. 14. august 2017 kl. 16-18
    Samtaler for gravide
  • mandag d. 21. august 2017 kl. 16-18
    Samtaler for gravide