Så er det tid: til lagersalg!

Leg LEGO® arkitekt – snap din bygning

Bib-webbanner-300x200_primary_article

Foregår på Dansk Arkitektur Center

Strandgade 27B
1401 København K
Telefon: 32 57 19 30
dac.dk
Se på kort
Rediger ›

Beskrivelse Rediger ›

Byg dit yndlingsbyggeri og få din egen mini-poster med hjem. I efterårets familieworkshop sætter vi fokus på de bygninger, vi elsker og hvordan vi med et snap kan dele dem med omverden.

Har du nogensinde haft lyst til at bygge din yndlingsbygning i LEGO® og vise den til venner og familie?

Efterårets familieaktivitet giver dig mulighed for at bygge, iscenesætte, fotografere, dele og udstille dit yndlingsbyggeri, når der inviteres indenfor til den hyggelige familietradition "Leg LEGO® arkitekt" - denne gang med temaet 'snap din bygning'.

På workshoppen får du din egen 'byggeplads' og muligheden for at blive inspireret af et væld af smuk arkitektur. Vælg din favoritbygning og opfør den i LEGO®, eller vælg den bygning, du holder mindst af og byg dine forbedringer, så den bliver 'spot on'. Du bestemmer selv hvilken bygning og hvordan den skal opføres. Lad dig inspirere af Københavns mange byggerier, eller tænk tilbage på de arkitekturoplevelser, du har haft andre steder i Danmark eller resten af verden.

Det færdige byggeri kan du så style med LEGO®-mænd, cykler og træer og herefter snappe det perfekte billede på en sej baggrund. Billedet kan redigeres og printes, så du kan tage din helt egen mini-poster med hjem, når du forlader workshoppen. Du kan også dele dit billede på Instagram og deltage i vores Instagram-konkurrence, hvor der er spændende præmier på højkant til tre vindere. Hashtag #leglegoarkitekt.

Workshoppen er inspireret af efterårets store udstilling "Ramt af byen", der med arkitekturfotografi sætter fokus på samspillet mellem mennesker og arkitektur.

Målgruppe

Målgruppen til efterårets workshop er børnefamilier med børn i alderen 6-15 - men børn og barnlige sjæle i alle aldre er velkomne! Alle deltagere får adgang mod forevisning af billet. Børn under 3 er gratis.

OBS Både børn og voksne skal købe billet til workshoppen. Hvis børnene er gamle nok kan de godt selv være i workshoppen, men vi opfordrer til at man gør det til en fælles oplevelse.

Se mere på dac.dk

Kategorier Tilføj ›

Kultur Trash
Workshops Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 22. oktober 2017 kl. 10-12, 12.15-14.15 og 14.30-16.30.