Så er det tid: til lagersalg!

Bollywood-dans og bueskydning. Efterårsferie for hele familien.

Efter_rsferie2017_primary_article

Foregår på Nationalmuseet

Ny Vestergade 10
1471 København K
natmus.dk
Se på kort
Rediger ›

Beskrivelse Rediger ›

Efterårsferie for hele familien! Lav dit eget vikingesværd, skyd med en ægte langbue, kom i pakistansk urduskole og dans som i en Bollywood-film.

Kom med til et brag af en børnefest, når Nationalmuseet hele efterårsferien fejrer 25-års fødselsdag for Børnenes Museum. I løbet af ugen kan du og dine børn være med, når vi har workshops, forestillinger, omvisninger og masser af klæd ud-tøj. Vi stiller skarpt på vikinger, middelalderen, Østen og Københavnske baggårde. Søndag den 22. oktober kommer Anna Spejlæg forbi med saftevand og popcorn og synger fødselsdagssang for Børnenes Museum.

Hver dag kan du deltage i forskellige aktiviteter – tjek programmet ud her:

14.-17. oktober: VIKINGEDAGE PÅ NATIONALMUSEET
Lav dit eget vikingesværd eller vikingesmykke, klæd dig ud eller lav dit eget puslespil over Danmark, som landet så ud i vikingetiden. Du kan også komme i Rune-skole, høre historier om de nordiske guder og se film i biografen. Tirsdag den 17. oktober kl. 13 er der et stort vikingeshow i forhallen.

18.-19. oktober: MIDDELALDERDAGE PÅ NATIONALMUSEET
Lav dit eget sværd eller måske en prinsessekrone? Klæd dig ud som et middelalderbarn, lav dit eget puslespil eller tag en lektion i latinskolen. Der er også middelalderfilm i biografen. Torsdag den 17. kl. 13.30 oktober er der bueskydning i Palægården.

20. oktober: ØSTEN PÅ NATIONALMUSEET
Lav en farvestrålende drage, få lagt make-up og hennamaling eller klæd dig ud som i østen. Lav et puslespil, kom i urduskole og lær at skrive dit navn på urdu. Hør også historiefortællinger og se film om Pakistan i vores biograf. Fredag den 20. oktober kl.14 er der Bollywood-danseshow i forhallen. Alle må danse med.

21.-22. oktober: KØBENHAVNSKE BAGGÅRDE
Lav din egen kludedukke, klæd dig ud som en fra 1920’erne, tegn ved vores store tegnebord, lav dit eget puslespil over Danmark, som landet så ud i 1920’erne, kom i gammeldags skole, leg som i en københavnsk baggård, hør historiefortællinger og se film om 1920’erne i vores biograf. Den 22. oktober klokken 13 er der fødselsdagssang for Børnenes Museum med sang og popcorn i forhallen.

Entré:

Børn DKK 50 (gælder to dage)
Voksne i selskab med børn DKK 60

Foto: Nationalmuseet

Se mere på natmus.dk

Kategorier Tilføj ›

Museer/Udstillinger Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 22. oktober 2017 kl. 10-15.