Børnenes Nytårskoncert med DRs 10 cellister og Gabriella Pace

15a44b68-b986-4b41-a88b-4f5383b6d386_primary_article
Fotograf: Ole Bjørn Gundermann

Foregår på Helleruplund Kirke

Bernstoffsvej 73
2900 Hellerup
Se på kort
Rediger ›

Beskrivelse Rediger ›

Hvad: Børnenes Nytårskoncert med DR SymfoniOrkestrets celloensemble og Gabriella Pace, sopran
Hvor: Helleruplund Kirke, Bernstorffsvej 73, 2900 Hellerup
Hvornår: Søndag d.14. januar kl. 15.00-15.45
Anbefalet aldersgruppe: 3-12 år
Billetpriser: Børn 25 kr., voksen 50 kr., medlem 25 kr.
Billetsalg og mere info: www.hkmf.dk

Successen fortsætter!
Velkommen til Hellerup Kammermusikforenings 2. børnekoncert

10 cellister fra DR SymfoniOrkestrets celloensemble sidder klar på scenen sammen med den brasilianske stjernesopran Gabriella Pace for at tage os med på en herlig musikalsk rutsjebanetur, så det kilder i maven!
På programmet står en række afvekslende numre - fra den strenge, mesterlige Bach til Bizets ørehænger “Carmen”, videre til Gershwins “Porgy and Bess” og ikke mindst Villa-Lobos’ brasilianske Dança samt nogle overraskelser.
Mathias Hammer, vært i P2, guider os igen veloplagt igennem musikken.
En sjælden og anderledes kammermusikoplevelse venter forude!

FAKTABOKS:
Hellerup Kammermusikforening er en af landets største musikforeninger, der afholder 6 koncerter per sæson med kammermusik i verdensklasse i Helleruplund Kirke. Med et stort ønske om at dele store musikoplevelser med de små har to af foreningens medlemmer, Lill Moll Nielsen og Maja Mølholm Hansen, taget initiativ til at organisere “Kammermusik for børn”. Vi har i denne sæson med stor glæde kunnet præsentere to børnekoncerter. Konceptet er, at de samme markante danske og internationale musikere spiller for børnene, typisk dagen inden “hovedkoncerten” mandag aften.

Stor tak for generøs støtte fra:
Augustinus Fonden og Gentofte Kommune
samt tak for plakat, udført af billedkunstner Ole Bjørn Gundermann

Se mere på hkmf.dk

Kategorier Tilføj ›

Kultur Trash
Musik/dans Trash
Musik Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 14. januar 2018 kl. 15-15:45.