Byens bedste: julemarkeder

Familietennis 3-7 år

Sk_rmbillede_2017-03-13_kl._15.23.38_primary_article

Foregår på Hareskov Værløse Tennisklub

Stiager 6
3500 Værløse
hvt.dk
Se på kort
Rediger ›

Beskrivelse Rediger ›

Vi ved, at du har travlt, og at du gerne vil nå at være sammen med dit barn! Med Familietennis kan du dyrke motion, samtidig med at du er sammen med dit barn. Og I kommer helt sikkert til at ha’ det sjovt, imens I møder andre tennisglade børn og forældre.

Familietennis i HVT byder på mange sjove timer med tennislege. Alle aktiviteter tager udgangspunkt i eventyrlige historier, hvor dit barns motorik og fantasi stimuleres hånd i hånd. Sæsonen opdeles i små perioder, som vil have forskellige fokuspunkter. Til sidst i hver periode vil der være en lille opvisning, hvor børnene stolte kan præsentere, det de har lært, for forældre, søskende og bedsteforældre. I HVT lægger vi stor vægt på det sociale aspekt af foreningslivet, og der vil derfor også blive afholdt diverse arrangementer udenfor tennisbanen, hvor Familietennisholdene vil kunne møde børn og forældre fra klubbens øvrige hold.

Hver time varer 60 minutter inklusiv oprydning. Træningen varetages af uddannede trænere, hvoraf træningens indhold er aftalt med klubbens cheftræner.

Familietennistræning udbydes om søndagen.

2. sæson i 2017 spilles følgende dage:
19. marts
26. marts
23. april
30. april (fra denne dato spilles udendørs hvis vejret tillader det)
7. maj
21. maj
28. maj
11. juni
18. juni

Træningen foregår i idrætssalen på Lille Værløse Skole, Ryetvej 1. Når vi spiller udendørs foregår det på Lille Værløsevej 77.

Søndag kl. 9-10: 3-5 årige
Søndag kl. 10-11: 5-7 årige

Det er muligt at deltage i én til to prøvetræninger. Mød blot op om søndagen og snak med trænerne. Du er også velkommen til at kontakte klubmanageren forinden på tennis@hvt.dk.

Se mere på hvt.dk

Kategorier Tilføj ›

Sportshold Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 18. juni 2017 kl. 9-11.