FamFit

Sidst opdateret 13. december 2022 Kl. 9:44

FamFit er holdtræning i naturen for hele familien. Vi træner i Københavns smukkeste parker og naturområder: under trækronerne i Søndermarken og Østre Anlæg – og langs vandet ved Islands Brygge og Amager Strandpark.

Vi lægger vægt på, at du ikke kun går hjem med ømme muskler og sved på panden men også, at du får en sjov og sanselig oplevelse i naturen.

I FamFit sørger vi for, at der er en holdtype til de fleste lige fra børn til bedsteforældre. Vi arbejder med funktionel træning som grundstamme på alle hold, hos os kaldet Multi Cross Training (MCT). Derfra kan du vælge det hold der passer dig:

- MCT (funktionelle øvelser og styrketræning)
- MCT Powerwalk (effektiv og skånsom motion for alle)
- MCT Running (fokus på at forbedre din løbeform)
- MCT Seniorhold (for dig der er 60+)
- MCT Juniorhold (for dig ml. 7-13 som har krudt bagi)
- MCT Mommy (for nybagte mødre og gravide)

Hver lørdag har vi fokus på, at både voksen og barn kan træne samtidig. Der vil således være et hold for hver gruppe kl. 10 på Islands Brygge.

Kort sagt: Få klaret weekendtræningen for dig selv og send dit barn, din nevø el. anden på juniorholdet og lad dem få brugt noget energi med andre aktive børn. Det eneste vi kræver er at I begge er medlem af FamFit.

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Ingen bidrag endnu
Der er ingen bidrag, skriv den første nu!
Har du kommentarer eller tips til dette sted, som kan hjælpe andre børnefamilier?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben