sommerlagkage
Er der fødselsdag i familien i løbet af sommeren? Så lav en smuk og overdådig lagkage fuld af sommerens bær og spiselige blomster – den ser festlig ud og smager skønt. Et sikkert hit!

Det skal du bruge:

- Lagkagebunde (du kan evt. bage dem selv, vi valgte den nemme løsning og købte Irmas luksus-bunde)

- Ca. 2 ½ dl. piskefløde

- 2 tsk vaniljesukker

- Rabarberkompot (se opskrift her)

- Revet skal fra en økologisk citron

- Sommerens bær: Jordbær, hindbær, brombær, blåbær

- Mynteblade og spiselige blomster som fx bellis, stedmoderblomst og fuchsia

lagkageSådan gør du:

- Pisk fløden med vaniljesukkeret.

- Læg halvdelen af flødeskumscremen sammen med rabarberkompot mellem lagkagebundene. 

- Resten af flødeskumscremen lægges på toppen, der herefter drysses med revet citronskal og pyntes med bær og blomster. Læg gerne bær og blomster i en ”rodet bunke” – det giver et dejligt overdådigt look. 

- Lad gerne kagen stå og trække i køleskabet et par timer før servering.

 

Fotos: Katrine Hemmingsen

Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.