Mangler du inspiration til hvad du og baby skal tage jer til under barsel? Børn i byen giver dig hver måned en række tips til barselsaktiviteter, så du kan komme ud og nyde tilværelsen som nybagt mor i byen.

Barselsforedrag
♥ Månedens barselsforedrag/cafeer

Bliv klogere på din baby og livet som småbørnsfamilie. I februar måned kan du komme til følgende barselsforedrag/cafeer:

6. februar hos Sanselig.dk: Lær at give Zoneterapi til Spæd- og småbørn
6. februar på KU.BE: Søskende - Barselsforedrag med Rikke Winckler
14. februar i Børn i byen Huset: Zoneterapi workshop: Babysøvn (Få pladser)
21. februar i Børn i byen Huset: Førstehjælp til børn (UDSOLGT)
21. februar i Islands Brygge Kulturhus: Førstehjælp til spæd- og småbørn
28. februar i Børn i byen Huset: Fingersprog - lær at tale med din baby
28. februar hos Familieskolen: Styrk parforholdet, kommunikationen og kærligheden
28. februar i Sofias Hus: Forstå din 1-3 årige - lidt bedre! Foredrag med Rikke Winckler

♥ Månedens babyvenlige caféThe Laundromay

Hvis du er på udkig efter en skøn og børnevenlig café med din baby, anbefaler vi i denne måned The Laundromat på Gl. Kongevej. Stedet er rigtig hyggeligt, og har både legehjørne og en masse højstole. Barnevognen kan stilles udenfor, hvor det også er muligt at sætte sig, hvis vejret er til det. Caféen er et godt sted at mødes for at spise frokost – også med veninder uden børn, da børn er velkomne, uden at det er en udpræget ”børne-café” .

♥ Månedens legestue

Legestuer er et godt og trygt sted, hvor junior kan tumle og lege, og hvor du kan hyggesnakke med andre nybagte mødre og fædre. I denne måned anbefaler vi Legestuen i Valby Kulturhus. Legestuen er for de 0-4 årige, og tilbyder hygge, leg og fællesskab for børn og forældre hver mandag og torsdag kl. 9.30-11.30. Det er gratis, og kræver ingen tilmelding. Mandag er rytmikpædagog Lotte Tænner musikalsk igangsætter - torsdag er børn og forældre/bedsteforældre på egen hånd.

♥ Månedens shoppe-tipLirumlarumleg

Skal junior fejre sin første fastelavn i år? Så klik et nuttet baby-kostume hjem fra et af disse seje websites:
LirumLarumLeg
Temashop.dk
Funidelia.dk

Jordbærkostumet er fra LirumLarumLeg. HUSK: Børn i byen medlemmer får 10%

♥ Månedens loppemarkeder

Loppemarkeder er en hyggelig barselsaktivitet, og ofte kan man finde fedt børnetøj og legetøj til billige penge. I februar måned kan du trille barnevognen mod følgende lopper:
10.-11. februar i Remisen: Loppemarked i Remisen
17. februar i Øksnehallen: RETROGULD - kæmpe retro loppemarked
18. februar i Prismen: Loppemarked i Prismen

Trilletræ

♥ Månedens motionstip

Kender du trilletræning? Trilletræning tilbyder træning i Københavns parker for dig, der er på barsel og har lyst til at træne udendørs med andre nye mødre (og fædre). Der tages altid hensyn til, at du har din baby med i barnevognen, og at du har født for nyligt. Træningen foregår hver uge i forskellige parker:
★ Hans Tavsens Park: Mandag og torsdag kl. 10 v. springvand
★ Søndermarken: Tirsdag kl. 10 v. springvand
★ Fælledparken: Onsdag og fredag kl. 10 v. trafiklegepladsen.
★ Aftenhold for mødre der er tilbage på job efter barsel: Tirsdage kl. 19.30 - mødested ved Brorsons kirken på Nørrebro
★ Hold altid øje med Trilletrænings facebookside for ændringer!
Det koster 60 kr. pr. træning, ingen binding eller tilmelding.
Ind i mellem afholder Trilletræning særlige events med forskellige aktiviteter. Næste gang er Trilletræning forårsevent 1. marts kl. 10 i Søndermarken.

Medlemmer af Børn i byen Klubben får op til 16% på deltagelse.

♥ Månedens babybio-film

Den kolde vinter er rigtig hygge- og biografvejr, og i flere af byens biografer kan du tage din baby med! Her er der typisk skruet lidt op for lyset og ned for lyden i salen. Babyer er mere end velkomne, og mange af biograferne tilbyder også at holde opsyn med dit sovende barn i barnevognen. Børn i byens medlemmer giver rabat på babybio i både Empire Bio, Valby Kino og som noget helt nyt, nu også Nordisk Film Biografer Field’s.

F.eks. kan I opleve filmen Call me by your name den 6. februar i Valby Kino.

Tjek også Børn i byens guide: De 5 babybio.

 

TIP! Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.