Mangler du inspiration til hvad du og baby skal tage jer til under barsel? Børn i byen giver jer hver måned en række tips til barselsaktiviteter, så du kan komme ud og nyde tilværelsen som nybagt mor i byen.

Barsel♥ Månedens barselsforedrag/cafeer

Bliv klogere på din baby og livet som småbørnsfamilie. I december måned kan du komme til følgende barselsforedrag/cafeer:

5. december i Børn i byen Huset: Barnets fordøjelse og immunforsvar
6. december på Herlev Bibliotek: Barselscafé - sansemotorik
8. december på Havnekulturkontoret Nordhavn: Barselscafé med pop-up bibliotek
11. december på Støberiet: Fødselsforberedelse for par
14. december på Herlev Bibliotek: Barselscafé - kostmøde
14. december på Solvang Bibliotek: Barselsformiddag - Oplæg om søvn

Krejl og Kaffe

♥ Månedens babyvenlige café

Hvis du er på udkig efter en skøn og børnevenlig café med din baby, anbefaler vi i denne måned cafeen Krejl & Kaffe. Cafeen har en dejlig, hjemlig stemning, og så er der en lille trappe, som leder op til et hyggeligt og børnevenligt rum med både legetøj, blød sofa og stole - meget ammevenligt og perfekt til mødregruppen! Maden og kaffen er lækker, og så hænger caféen sammen med en lille retro second-hand-shop, hvis du er til den slags. 

♥ Månedens lagersalg

Den 5.-7. december skal du trille barnevognen mod Hvidovre! Her afholder Simply Chocolate nemlig lagersalg, hvor man kan spare op til 80% på Simply Chocolate og Magasin Chokolade samt chokoladeforme til egen chokolade produktion. Psst: Den 5. december kl. 15-16 er der VIP-adgang for 25 af Børn i byens medlemmer. OBS: Udsolgt!

Stric♥ Månedens motionstip

Vil du gerne i form før eller efter fødslen, eller måske begge dele? Så skal du tjekke Strickperformance.dk, der tilbyder Strick Moms, som er et 5 ugers bootcamp forløb. Strick Moms tilbyder ugentlig gruppetræning, hjemmetrænings-programmer, kostvejledning, træningsnetværk for kommende og nybagte mødre samt gode rabatordninger og gavekort til det gode aktive barselsliv. Læs mere om de forskellige træningsforløb HER.

♥ Månedens legestue

Legestuer er et godt og trygt sted, hvor junior kan tumle og lege, og hvor du kan hyggesnakke med andre nybagte mødre og fædre. I denne måned anbefaler vi Legestue m. sundhedsplejerskerne som afholdes i Islands Brygge Kulturhus. Her er der legetøj til børnene, god plads og fast tilknyttet sundhedsplejerske fra Sundhedsplejerskerne på Amagerbro. Man skal blot møde op og lege sammen med andre nybagte forældre og babyer. Legestuen finder sted hver onsdag kl. 13.30-15.30 i lokalet Lysthuset i Kulturhuset Islands Brygge. Det er gratis at være med.

The Square♥ Månedens babybio-film

Den kolde vinter er rigig hygge- og biografvejr, og i flere af byens biografer kan du tage din baby med! Her er der typisk skruet lidt op for lyset og ned for lyden i salen. Babyer er mere end velkomne, og mange af biograferne tilbyder også at holde opsyn med dit sovende barn i barnevognen. Børn i byens medlemmer giver rabat på babybio i både Empire Bio og Valby Bio.

I Empire kan du den 6. december kl. 12 f.eks. opleve:

Justice League
★ The Square
★ Thelma

♥ Månedens shoppetip

I denne måned anbefaler vi webshoppen Baby & I. En webshop, der har fokus på lækre og praktiske ting til hverdagen og festen med børn fra 0-6 år. Der er også lækker forkælelse til mor, samt skønt legetøj. Du finder masser af fine ting, der kan gøre dit liv som forældre lidt lettere og meget smartere. Medlemmer af Børn i byen klubben får 15% på alle produkter i webshoppen.

Baby & I

Fotos: 1. Anders Hviid 2. Krejl & Kaffe 3. Strick Performance 4. The Square 5. Baby & I

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.