JulemandenHohoho. Ingen jul uden julemanden. Drømmer dit barn om at hilse på den rare, lattermilde herre i rødt, er der flere steder i byen, hvor han viser sig i løbet af december. Få overblik her.

Tivoli

Besøg julemanden i Julemandens stue på Pantomimeteatret i Tivoli. Julemanden har spidset blyanten, og har den store huskeseddel klar, så børnene kan fortælle ham, hvad de ønsker sig til jul. Det er også muligt at få et julefoto sammen med Julemanden - det koster 60 kr (to julefotos med samme motiv: 99 kr). Bemærk gæster ikke selv må fotografere i Julemandens stue.

18. november - 23. december:
Mandag - Fredag kl. 12.00-22.00
Lørdag - Søndag kl. 11.00-22.00

24. december:
kl. 10.00-17.00

Julemanden holder pause kl. 13.30-14.30 & 19.00-20.00.
Hvis køen er lang, kan det være nødvendigt at lukke køen inden pausen.
LÆS MERE HER.

Lyngby Storcenter

Ingen jul i Lyngby Storcenter uden julemanden Luffe! Luffe optræder for børn og barnlige sjæle på Lille Torv hele december. Her tryller han, laver Mester Jakel teater og synger med børnene. Julemanden Luffe har også en fin postkasse på Lille Torv, hvor alle børn kan aflevere deres største gaveønske.

1.-14. december
Hverdage kl. 11.00
Weekend kl. 11.00 og 15.00

15.-23. december
Hverdage kl. 11.00 og 15.00
Weekend kl. 11.00 og 15.00
LÆS MERE HER.

H.C. Andersen Julemarked / Nytorv

Som noget nyt i år kan børn i alderen 3-9 år besøge Julemandens Hus på H.C. Andersen Julemarkedet på Nytorv. Her kan de klippe den herligste julepynt og hygge sammen med nissemor. Aktiviteten er gratis. Udover at møde julemanden, som spiller på sin lirekasse, kan børnene også møde selveste H.C. Andersen, som selvfølgelig stiller op til foto og måske en selfie.

Julemandens hus er åbent dagligt frem til den 22. december fra kl. 12-17.
LÆS MERE HER.

Kronborg Slot

Ta' hele familien med på et rigtigt juleeventyr, og besøg Kronborg Slot. I kan tage det gamle juletog direkte til Helsingør (toget kører fra Hellerup til Helsingør med 400 gæster hver dag). I Kronborgs slotsgård vil lysene fra juletræerne glimte, og duften af friskfældet gran og nybagte æbleskiver sprede sig. Her kan I både opleve eventyrteater, koncerter, børneværksteder, gå på julegaveshopping - og så kan ungerne selvfølgelig møde selveste julemanden, som er klar til at modtage artige børns julegaveønsker. Det koster 65 kr. i entré. Børn under 4 år er gratis.

2.-3. & 9.-10. december 2017
Begge weekender kl. 10.00-17.00
LÆS MERE HER.

Hvidovre C

Julemanden spreder masser af julestemning, og giver godter til alle søde børn i centeret. Kom og hils på julemanden i Hvidovre C.

2., 9., 16., 17. og 23. december
Alle dage kl. 13-15
LÆS MERE HER.

Foto: Romeika Cortez

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.