Er du gravid eller har du netop født? Så se med her, hvor vi guider til lækre babypakker for både mor og barn - flere af dem er endda helt gratis!

Den praktiske: FaktaFakta babypakke

Med den praktiske babypakke fra Fakta får man alt, hvad baby behøver til en god start på livet. Kufferten indeholder alt lige fra sut og bleer til  zinksalve og pusleunderlag. Pakken er helt gratis og kræver blot, at man tilmelder sig på Faktas hjemmeside. Her får du et værdibevis sendt på sms, som du skal vise på din smartphone, når du afhenter din kuffert i din lokale Fakta.

Bemærk, at der i øjeblikket er meget stor efterspørgsel på Faktas babykufferter, hvorfor den i flere butikker kan være i restordre. Der arbejdes på at få nye babykufferter ud til alle butikkerne hurtigst muligt. Psst: For flere praktiske babypakker, tjek: Rema100, SuperBrugsen og Føtex.

MatasDen til kroppen: Matas

Club Matas Mama er Matas' nye morklub, der fokuserer på dig, som er gravid eller har små børn. Som medlem får du masser af tips, ekspert-råd, tilbud på produkter og en velkomstgave fuld af lækre produkter fra Matas, uden parabener, phthalater eller MI. Du kan tilmelde dig Club Matas Mamma ved at gå ind på din Club Matas profil og under ”Mine interesser” oplyse, at du er gravid. Herefter kan du sætte flueben i "JA TAK" til at være medlem af Club Matas Mamma. Det er helt gratis at være medlem.

Gyldedal

Den til bogormen: Gyldendal

Meld dig ind i Gyldendals Børnebogklub og få en eksklusiv velkomstgave. Som nyt medlem får du flot babypakke til 0 kr. Vælg mellem 3 forskellige pakker - én af pakkerne indeholder f.eks. sangbogen "52 sange", "Skal vi lege?" og "Den lille bog om sprog". Bemærk, at du som medlem udover velkomsttilbudet skal købe 2 bøger til klubpris det første år.

Den sikre: Sikkerhedsboksen

SikkerhedsboksenNår dit barn er 6-9 måneder gammel, kan du afhente en informativ og inspirerende Sikkerhedsboks i din lokale BabySam-butik. Boksen indeholder aktuelle sikkerhedsprodukter og spændende vareprøver, der forebygger ulykker blandt børn. I pakken finder du bl.a. refleks til barnevognen, foldere, sollotion, førstehjælpskit, solskærm til bilen mm. Se hele pakkens indhold HER. Sikkerhedsboksen er et tilbud til forældre eller bedsteforældre, og ganske gratis! Bemærk, at der kun kan bestilles en Sikkerhedsboks pr. barn, som både dækker forældre og bedsteforældre.

Den bløde: NAME IT

Name it

Med en babypakke fra NAME IT giver du din baby den blødeste start på livet. Pakkens indhold er en overraskelse, men har en værdi af mere end 300 kr.! Indholdet passer både til piger og drenge, og er i den blødeste økologiske bomuld, perfekt til babys første tid her i verden. Pakken er helt gratis og afhentes i en NAME IT-butik efter eget valg - du skal blot indtaste dine informationer på hjemmesiden. Ved bestilling bliver du samtidig gratis medlem af CLUB NAME IT, og blandt de første til at få nyheder om produkter, udsalg og konkurrencer.

Den til minderne: PhotoCare

PhotoCare

Med en gratis startpakke fra PhotoCare, bliver det lettere at forevige den lille ny, og gemme livets store øjeblikke som smukke minder. Med i startpakken får I en gratis Cewe fotobog med jeres bedste billeder, gavebevis til fotografering i studie, gavebevis til print af 50 stk. 10x15cm billeder via. en app (afhentning i butik) samt gode råd til fotografering. Startpakken er for alle vordende og nybagte forældre (med børn op til 6 måneder). Bemærk, at der kun er en 1 startpakke pr. husstand/barn. Tilmelding sker på hjemmesiden.

Den legesyge: HappyHello

HappyHello

Hos HappyHello kan du for 87 kr/mdr bestille en kuffert fyldt med lækre produkter, som udvikler og udfordrer dit barns motorik, sanser og kognitive indlæring gennem sjov og kreativ leg. Hver måned kan du selv sammensætte din kuffert, eller du kan få HappyHello's eksperter til at overraske dig og din familie med en kuffert. Kufferten er til gravide og børn op til 6 år.

 

 Fotos: 1. Fakta 2. Matas 3. Gyldendal 4. BabySam 5. Name it 6. PhotoCare 7. HappyHello 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.