Nu' det jul igen, og nu' det jul igen - og dét betyder at byens teatre opsætter skønne, hyggelige juleforestillinger for hele familien. Vi giver jer et overblik her.

Julehjertet
Eventyrteatret i Glassalen: Julehjertet

Dato: 25. november - 17. december 
Alder: Fra 5 år
"Julehjertet" er en underholdende julemusical for hele familien med humor, eventyrlig sang, dans og skuespil. Historien handler om de tre unge nisser, Kastanje, Hasle og Nellike, der glæder sig til jul. Men lige før juleaften bliver Kastanje ramt af dårlig julestemning, og en morgen er hun væk! Hasle og Nellike drager ud på en eventyrlig rejse for at få Kastanje og den gode julestemning tilbage. Forestillingen varer ca. 1 time.

Når du ser et stjerneskud
Anemonen: Når du ser et stjerneskud

Dato: 18. november - 22. december
Alder: 4-12 år
Oplev Jan Mogensens poetiske juleeventyr om den gnavne, gerrige husejer Madsen, den unge gravide Sofie, og den ensomme forfatter Jensen. Under forestillingen møder I også en baggårdskat og en nisse, der med assistance fra englene hjælper miraklerne på vej. Stykket tager ca. 50 minutter. Medlemmer af Børn i byen klubben får 23 % rabat på billetter til Anemonens forestilling "Når du ser et stjerneskud". SE HER.



De Underjordiske
Riddersalen: De Underjordiske

Dato: 22. november - 19. december
Alder: 6-18 år
"De Underjordiske" er årets musikalske juleeventyr for hele familien. Det er 23. gang, at tæppet går til juleforestillingen, som er én stor kærlighedserklæring til Moder natur. I stykket drager Flora og Ebbe ud på deres livs rejse for at lede efter høstens sidste neg, kornmoren. Her møder de væsener og dyr – og oplever naturen og bliver klogere på, hvad der rører sig mellem himmel og jord, før de kan vende hjem til julefest. Varer ca. 1 time 40 min. Medlemmer af Børn i byen Klubben får 84% på billetter til Riddersalens forestilling "De Underjordiske". SE HER.

Nisselist og Troldefis
Zangenbergs Teater: Nisselist og Troldefis

Dato: 21. november - 22. december
Alder: 4-10 år
Oplev den skrupskøre julekomedie "Nisselist og Troldefis" af Flemming Quist Møller og Elith "Nulle" Nykjær. Her vil I med garanti komme i rigtig julehumør sammen med julemanden, nissen der er forvandlet til en frø og ikke mindst Ole Opfindersen, der elsker at spille Boogie-Woogie. Stykket varer ca. 45 minutter. Medlemmer af Børn i byen klubben får 68% rabat på billetter til Zangenbergs Teaters forestilling "Nisselist og Troldefis". SE HER

Den Store Nisseprøve
Louise Schouw på Taastrup Teater: Den Store Nisseprøve

Dato: 8. december
Alder: Ingen aldersbemærkninger
"Den Store Nisseprøve" er en sjov, interaktiv og hyggelig juleforestilling proppet med masser af skønne julesange. En rigtig opvarmer til julen for børn og deres forældre. Stykket handler om de to nisser Nis og Nisse Sisse, der skal i skole. Det er nemlig sådan, at alle nisser hvert 100 år skal til Nisseprøve for at få lov til at beholde deres røde nissehuer.

Nødd
Det Kongelige Teater: Nøddeknækkeren

Dato: 1.-22. december
Alder: Fra 7 år
Ingen jul uden "Nøddeknækkeren" - en ægte juleklassiker for hele familien. Ta' med på en eventyrlig rejse ind i et univers af smukke kostumer, ballet og Tjajkovskijs vidunderlige musik. Der er garanti for  kæmpe karameller, små tinsoldater og masser af julestemning, når lille Marie begiver sig afsted på en farefuld og magisk rejse sammen med sin prins. Varer ca. 2 timer og 10 minutter, inklusiv en pause.

Julemysteriet
Musicalteatret på KU.BE: Julemysteriet

Dato: 12.-21. december
Alder: Fra 3 år
Glæd jer til Musicalteatrets nye julemusical “Julemysteriet” – en hyggelig, underholdende og sjov forestilling for hele familien. Historien handler om julemandens pakkenisse nr. 37, som er træt af at pakke gaver ind til børn, og derfor siger sit job op. Snart drager nr. 37 ud på en rejse for at finde et mystisk Julehjerte, som kan gøre hans hjemmebyggede snemand levende. Forestillingen varer ca. 60 minutter og spiller hele 26 gange i spilleperioden.

Et Juleeventyr
Frilandsmuseet: Et juleeventyr

Dato: 14. november - 20. december
Alder: Fra 6 år
Traditionen tro opsætter Frilandsmuseet Charles Dickens herlige juleklassiker om den gamle gnier, der ikke forstår sig på julehygge. Spild af tid! Unødigt frås! Og de fattige skal også mærke det er jul, vrænger han og svinger stokken. Gu skal de ej, skælder han. De skal tage sig sammen! Forestillingen er iscenesat med masser af komik, musik, sang og (u)hygge. Forestillingen varer ca. 45 minutter.

Gæstespil på ZeppelinPetruskas Julehjerte

I år kan hele familien også opleve flere julede gæstestpil på Zeppelin Teatret.

Petruskas Julehjerte (28.-30. november)
♥ Den Store Nisseprøve (1.-5. december)
 En Rigtig Nisse (7.-10. december)

 

ZeBU: 24 splinternye hemmeligheder

Dato: 2.-20. december
Alder: Alle
Teater ZeBU og Børnekulturhus Ama’r slår endnu engang pjalterne sammen, og byder med byens største julekalender, 24 SPLINTERNYE HEMMELIGHEDER, indenfor til en oplevelse udover det sædvanlige. Julekalenderen er en interaktiv og tværkunstnerisk udstilling, som er fordelt på 1500 m2, 24 forskellige rum og indrettet af 24 kunstnere og 300 lokale børn. Priser fra 40-125 kr.

ZeBU

 

Fotos: 1. Julehjertet 2. Når du ser et stjerneskud 3. De Underjordiske af Bjarne Stæhr 4. Nisselist og Troldefis 5. Den Store Nisseprøve 6. Nøddeknækkeren 7. Julemysteriet 9. Et juleeventyr af Dennis Westerberg 10. Petruskas Julehjerte af Marie-Louise Baes 11. 24 splinternye hemmeligheder af ZeBU og Børnekulturhus Ama’r  

Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.