I filmatiseringen af Kim Fupz Aaakesons bog Jeg er William, lærer drengen William at være stærk og modig, så han kan redde sin svindler af en morbror ud af pengeproblemer. Filmen er sjov, skør og rørende, og ikke bange for at behandle alvorlige emner.

William har det ikke nemt. Hans far er død, og hans mor er indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor hun sidder og stirrer lige ud i luften uden at sige noget. William bor derfor sammen med sin morbror Nils, som udover at være førtidspensionist, tjener penge på købe ting, og sælge dem videre til en god pris – import/eksport, som han selv kalder det. 

William er glad for den seje pige Viola, men hun er mest til seje og rå fyre, hvilket William ikke er. Han tør nemlig ikke sige fra overfor Martin og hans to kumpaner, som mobber ham hver dag, og siger han skal give dem penge. 

Men da morbror Nils roder sig ud i pengeproblemer med byens lokale hårdkogte gangster Djernis, tager William mod til sig for at hjælpe ham. Han indgår en aftale med Djernis om, at han hver dag kan gå tur med Djernis store hund Cuba, mod at han og morbror Nils får en uge til at skaffe de mange penge som morbror Nils skylder. Og så går kampen ellers ind, for at prøve at skaffe pengene. 


Sjov med alvorlige undertoner.

Jeg er William bygger på den populære bog af samme navn, skrevet af Kim Fupz Aakeson, som også står bag manuskriptet til filmen, og man mærker tydeligt Fupz Aakesons skægge, skæve stil, og sans for velskrevne replikker. Filmen indeholder mange sjove og skøre scener, som nok skal få både børn og voksne til at grine. 

Samtidig har den også en mere melankolsk og trist tone i sig, blandt andet i de mange scener med Williams mor. Vi ser i flashbacks hvordan Williams mor engang var frisk og normal, men nu er der ingen, der kan komme i kontakt med hende, da hun, som William beskriver det, er i en anden verden. Hun kommunikerer dog på sin egen måde med William, da hun giver ham små sedler med kryptiske beskeder, som ender med at være en stor hjælp for ham og morbroderen. Det er ganske rørende, og fik i hvert fald mig til at fælde en tåre. 

Selvom filmen beskriver det humoristisk, er det tunge sager der tages under behandling i Jeg er William. William har ingen voksne, der kan tage sig af ham, da morbror Nils drikker, svindler og hverken kan finde ud af at sørge for sengetider eller madpakker. Morbror Nils kalder alle, han ikke er enig med for idioter, og alt hvad han ikke kan lide for ”homo”. Han er politisk ukorrekt og egentlig en ret ubehagelig person. Det fungerer dog godt i filmen, og det er forfriskende at se en børnefilm, som ikke er bange for at være alvorlig, samtidig med at den er sjov. Den socialrealistiske stil leder tankerne hen på klassikere som Bjarne Reuter-filmatiseringen Kidnapning og Krumme-filmene. Filmen henvender sig primært til børn og unge mellem 8 og 14 år.

4 ud af 5 stjerner: ★★★★
Premiere: 21. december 2017
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Spilletid: 86 min.

 

Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram