På gården Casa del Toro trænes tyrekalve til at kæmpe for liv eller død, men Ferdinand er ikke som enhver anden tyr. Den klichébundne animationsfilm ”Ferdinand” (2017), der er baseret på børnebogen af Munro Leaf fra 1936, og som for nyligt blev nomineret til en Golden Globe, bruger de barske sider af tyrefægtning til at fortælle en historie om, at ens ydre ikke altid matcher ens indre.

Ferdinand
En fjer på 900 kg

I spanske omgivelser møder vi en tyrekalv, Ferdinand, der sammen med sine kammerater lærer at kæmpe som en rigtig tyr mod matadoren. Efter at hans far ikke vender hjem fra kamp, flygter den lille Ferdinand og finder et hjem i idylliske omgivelser. Nina og hendes far tager sig af Ferdinand, som var han en del af familien, men den lille tyr vokser sig stor og kan ikke længere løbe fra sine gener. El Primero, den bedste matador af dem alle, sætter sig for at bruge Ferdinand i sin sidste kamp, og pludselig erstattes de rolige omgivelser af blodige kampe.

Ferdinand har altid været udenfor og blev udstødt for at være anderledes. Som tyr må man ikke være kærlig eller helt vild med røde velduftende blomster, men hellere hård og indbildsk. Ferdinands uskyldighed truer de andres stolthed. Uanset hvor han er, bliver han mødt med de samme fordomme om, hvem han er. Den hjælpsomme tyr nyder kun godt af frihed og tryghed, når han kan sove ved siden af Nina, som var han hendes kæledyr. ”Den beroligende ged”, Lupe, er filmens modstykke til de ubarmhjertige tyrefægtere og opdrættere. Hun sørger for et komisk lag af fjollede bemærkninger og hjælper Ferdinand.

LÆS OGSÅ: Filmanmeldelse: Paddington 2

Ferdinand
Fra slagtehus til blomstereng

På gården er der en udtalt mobbekultur, hvor man kalder hinanden ”tøsetyr” og kujon. Det lægger op til tanker, om hvad det vil sige at være en rigtig dreng, for er ære og ry det vigtigste i livet? Valiente, Ferdinands ærkerival, har en sort-hvid tilgang til livet. Man er en fighter eller kød. Det komiske lag slører ikke de dystre undertoner, der plager fortællingen.

Tyrefægtning præsenteres som en skrækkelig disciplin, der er dyrplageri. Realisme om slagtning og død er uhyggelig og kræver en snak med ens børn, om hvorfor Ferdinands venner forsvinder. Dog har filmen et sukkersødt budskab om, at man skal kunne være sig selv. Glem ikke hvad du står for, selvom det måske slet ikke lever op til andres forventninger.

De smukke landskaber og stærke farver giver animationen et pust af glæde. Det hjælper den spansk inspirerede musik og Pitbulls hits også med til. På trods af at filmen lægger op til action, er det ikke nødvendigt at se den i 3D. Action-prægede klimaks-scener brydes alt for ofte af komiske indslag, der i stedet for at bidrage til fortællingen kun udsætter spændende momenter og trækker filmen i langdrag. Heste med tysk accent, dance offs, biljagt og madglade pindsvin skaber for mange plotlines, der trækker fokus fra de hårde emner, filmen forsøger at afdække.

3 ud af 5 stjerner: 
Premiere: 14. december 2017
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Spilletid: 1 time 48 minutter

Billeder: Nordisk Film

Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.