Så er det op af stolene og frem med danseskoene! Efteråret er nemlig spækket med fede, børnevenlige koncerter rundt omkring i København. Få overblik her.

Under over fladenUNDER OVER FLADEN

Tid og sted: 9. september, Teglværket
"Under Over Fladen" er et gratis heldags-event, hvor verdener under og over vandets overflade udforskes. Her vil der være åben workshop i at bygge undervandsinstrumenter og hydrofoner, som kan afprøves og eksperimenteres med i et stort vandkar. Efterfølgende afholdes "undervands-koncert" udført af 3 dykkende musikere, der spiller på special-byggede undervands-instrumenter, som livestreames af en undervands-fotograf til en storskærm så publikum kan følge med. Derefter vil der være koncerter, lydinstallationer og DJ's.

BørneskovenBørneskoven ’Elektrisk’ – Musikfest for alle børnefamilier

Tid og sted: 17. september, Forbrændingen
Børneskoven er en elektrisk ladet børnefestival, hvor lyd, billeder og bevægelser smelter sammen og tager børn og forældre med på en rejse i historiefortælling, rap, koncerter og dans. Festivalen er tilrettelagt for de mindste i alderen 3-10 år, og løber af stablen søndag den 17. september kl. 13-17. Entré: 50 kr. pr. person / Familiebillet for 4 pers. til 150 kr.

TrHvad - Nyt show med Troldebierne

Tid og sted: 22. + 23. september, Krudttønden
Kom og se Lone Selmer Roar og Troldebierne i deres helt nye show "HVAD" med masser af swing, poesi og dans. Det er helt nykomponerede sange med sjove dialoger, der leger med ord og melodi på en hverdagspoetisk måde. Koncerten den 22. september er for skoler og børnehaver, mens den 23. september er for familier (bemærk det koster 25 kr. om lørdagen).

Tobias TrierTobias Trier familiekoncert

Tid og sted: 24. september, Børnekulturhus Ama'r
Kom og vær med, når Tobias Trier sammen med Tomas Raa (bas) og Marco Diallo (trommer) gennemgår hele dyreriget i en medrivende koncert med fællessang og bevægelseslege. Han synger for de 3-8 årige børn om både katte, sild, blæksprutter, heste, myg, elefanter og mange andre dyr. Det koster 40 kr. i entré.

BabybandetBabybandet: Blandede bolcher

Tid og sted: 24. september, Portalen
"Blandede bolcher" er Babybandets nyeste koncert for 0-5 årige. Bandet har samlet de sange, som de har skrevet de seneste 3 år, og turneret landet tyndt med. De handler alle om de situationer, børn møder i deres hverdag, og der er selvfølgelig masser af dans, fjol og bevægelse til sangene. Det koster 42 kr. i entré.

Jorden rundt med Trio con Brio Copenhagen

Tid og sted: 24. september, Helleruplund Kirke
Hellerup Kammermusikforenings børnekoncert med Trio con Brio Copenhagen tager hele familien med på en musikalsk rejse til nære og fjerne lande. Mathias Hammer, vært i P2, guider veloplagt igennem musikken fra Østrig, Tyskland, Tjekkiet, Irland, Argentina og Korea. Det bliver en fest for store og små!
Værker af bl. a. Haydn, Mendelssohn, Dvořak og Piazoll. Det koster 25 kr. for børn og 50 kr. for voksne. 

DR metalskoleDR Metalskole for familier

Tid og sted: 22. oktober, DR Koncerthuset
DR Musikariets Metalskole er en skarp hjørnesten i en ordentlig musikalsk opdragelse. Efter utallige forespørgsler gentager de succesen sammen med Carsten Holm fra P6 Beat og COPENHELLs husband Openhell. Med masser af dunkle riffs og aggressive trommer, åbner DR Musikariet og Carsten Holm fra P6 Beat søndags-Metalskole og fører hele familien gennem fire årtiers knivskarp og kul-sort kulturarv. Arrangementet er for hele familien, men minimumsalderen er 6 år. Det koster 50 kr. for børn og 100 kr. for voksne.

HyggenotterneSteen og Hyggenotterne

Tid og sted: 29. oktober, Børnekulturhus Ama'r
Steen og Hyggenotterne er et morsomt, swingende orkester, som turnerer med showet “Man skal ikke tro på hvad som helst”, der udfordrer og inddrager publikum med sang, tryl, myter og sandhed. Showet udfordrer børnenes tabuer omkring virkelighed og fantasi, f.eks. om julemanden findes eller ej. Der er også masser af sjov for forældre og andre voksne, der vil lege med. Koncerten er for børn i alderen 4-9 årige og deres voksne. Det koster 40 kr. i entré.

NattergalenNattergalen opera

Tid og sted: 8. oktober, Operaen

Operaen Nattergalen for børn og barnlige sjæle, er en nyfortolkning af H.C. Andersens eventyr om kejseren af Kina i sit store slot og hans frit syngende Nattergal. Med kendte arier fra bl.a. Mozart, Händel, Gilbert Sullivan og Gonoud, der er tilpasset eventyret, springer Pin-Upera endnu en gang ud i H.C. Andersens eventyr og leverer en forestilling, hvor der bliver både leget med publikum og med klassisk opera. Der er gratis adgang, men kom i god tid, hvis du vil være sikker på en plads. Dørene åbner en time før forestillingsstart.

TIP: Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.