YOBURGER
Børnenes snak forstummede, da jeg serverede burgere fra YOBURGER, for de smagte bare så godt, at der ikke var tid til snak.

YOBURGER åbnede i sommer en filial tæt på Trianglen på Østerbro, men det tog os lidt tid at finde den. Burgerbaren er nemlig ganske lille og mangler endnu et skilt udenfor. På facaden kan man stadig ane den gamle indehavers navn Cofoco.

Indenfor er væggene beklædt med hvide fliser.
”Det ligner lidt et toilet,” mente min søn. Rummet består blot af en disk og tre borde. Menukortet er på engelsk og står på disken. Man kan vælge mellem fem burgere med og uden bacon og avocado, og en med svampe i stedet for kød. Man kan også købe en menu, som består af en burger, pommes fritter og sodavand.

Der er en del kunder i kø foran os, og vi får at vide, at ventetiden er 15-20 minutter.
”Burgerne er altså værd at vente på,” siger en mor, der allerede er stamkunde med sine børn.

YOBURGERFlere kunder står og spiser ved de tre høje borde. To piger har lige fået deres menu og beder om salt til pommes fritterne, men det kan de ikke få. ”Vi har kun det salt, vi bruger i køkkenet,” siger fyren bag disken.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Boulebar

Vi får to menuer som take away i en stor papirspose. Posen er upraktisk i regnvejr, tænker jeg, men i dag skinner solen heldigvis.

Hjemme pakker vi burgerne ud – de ser lækre ud og smager også lækkert, siger mine drenge. Bollen er sprød og smagfuld og baconen lige tilpas knasende.

”Mmmm..,” lyder det efter første bid og efter anden: ”MMMMM…”
Blandingen burger/avocado/bacon er ny for min yngste dreng på 12 år, men det er ikke sidste gang, han bestiller den kombination.

Selv om burgeren ikke er voldsomt stor, mætter den, og børnene kan ikke spise alle pommes fritterne. De synes også, fritterne mangler lidt salt og undrer sig over, at der ikke er ketchup til. Det har vi så heldigvis selv i køleskabet.

Bonus info: Man kan ringe og bestille sin mad, så slipper man for at stå og vente.

Burgere: Fem ud af fem stjerner: 
Fritter: Fire ud af fem stjerner: 

YOBURGER
Østerbrogade 64
2100 København Ø
www.yoburger.dk

TIP: Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.