KirkeBørn i byen har været til Skeletternes Fest i BonBon-Land. Her fik både store og små sig et par gode gys og overraskelser i parkens fire labyrinter, der er opført i anledning af Halloween.

[SPONSORERET INDHOLD]

Skeletternes Fest

BonBonLand

Vi er to voksne og tre børn på hhv. fem, tolv og fjorten, der er taget afsted for at opleve Hallohviin i BonBon-Land. Det er første dag i efterårsferien, og dermed også første dag, at parken slår dørene op til Skeletternes Fest. Temaet er inspireret af de De Dødes Dag, også kendt som "Dia de los Muertos" i Mexico. Som noget af det første, mødes vi derfor af en lille mexicansk kirkegård med røde roser, sombrero-bærende skeletter og gravsten - hyggeligt og uhyggeligt på samme tid. Resten af parken er prydet med spindelvæv, halmballer og masser af græskar, der skaber den helt rette Hallohviin-stemning.

LÆS OGSÅ: Guide: Årets Halloween-arrangementer

Uhyggelige labyrinter til alle aldre

I anledning af Hallohviin, er der opført fire små labyrinter, som henvender sig til børn i forskellige aldersgrupper. For at finde labyrinterne, skal man følge forskelligfarvede fodspor fra Cobratårnet - så det gør vi. Første stop er årets nyhed, labyrinten Det Besatte Spejlhus, som ligger i Cowboybyen. Udfra advarselsskiltet vurderer vi hurtigt, at labyrinten mest er for de store børn, hvorfor jeg nøjes med at tage drengene på tolv og fjorten med. Da man max må være to personer i labyrinten af gangen, bliver vi hentet i hold af et skelet, der fører os ind i Det Besatte Spejlhus. Turen gennem labyrinten er både forvirrende og en smule skræmmende. Det er svært at finde rundt i de spejlbeklædte gange, og undervejs vildledes man af to drilske og en smule uhyggelige skeletter. Heldigvis kommer vi alle helskindede ud efter 2-3 minutter, uden at være blevet alt for forskrækkede.

Spejlhus

De chok vi ikke fik i Det Besatte Spejlhus, får vi til gengæld i labyrinten Viggos Gyserfest! Her bliver de store drenges nerver for alvor sat på prøve med uhyggelige effekter, famlen i mørket og dygtige skuespillere, der skræmmer os fra vid og sans - både ved berøring og skrig. Viggos Gyserfest er et rigtigt spøgselshus, og absolut ikke for de mindste!

Troldens GrotteHar I små børn med, skal I i stedet besøge Troldens Grotte, der ligger lige ved siden af. Labyrinten er indrettet som en lille, hyggelig grotte med udstillede troldefigurer i forskellige afskygninger, store som små. Labyrinten er overskuelig og hurtigt overstået, men man kan altid tage en ekstra tur, hvis man vil nærstudere de små væsener. Vores mindste følgesvend på fem år kigger nysgerrigt på troldene, der næsten ser levende ud - ihvertfald udløser den sovende trold ved udgangen et lille "Bøh", hvorefter han spæner ud af døren.

Den fjerde og sidste labyrint, Junglens 8 Hemmeligheder, er en smule mere uhyggelig og derfor til de lidt større børn. Her knuges fars hånd tæt, da vi bevæger os gennem de otte forskellige junglerum. Der er halvmørkt i labyrinten, som både byder på røg og en levende heks! Den mindste på fem år tager det dog i stiv arm med lidt hjælp fra far, der forsikrer ham om, at det ikke er farligt. Og så er det jo lidt sejt, når man har gennemført!

I kan opleve Hallohviin i BonBon-Land i perioden den 14.-21. + den 28. oktober.
Læs mere om Hallohviin i BonBon-Land inkl. åbningstider og dagspriser HER.
★ HUSK! Medlemmer af Børn i byen Klubben får 30% rabat på den aktuelle dagspris ved online køb af billetter til op til 5 personer. 

Børn i byen var inviteret til Skeletternes Fest af BonBon-Land.

Fotos: Caroline Hemmingsen

TIP! Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge.