Børn i byen-teamet har testet ClockedIn, et live Escape Room i hjertet af København. Her blev redaktionens stressniveau samt evner til at samarbejde og løse gåder sat på prøve.

I en baggård i Indre By

ClockedIn holder til i Brolæggerstræde nr. 6, kun et stenkast fra Strøget. Udefra er det ikke til at se, at der ligger et Escape Room på adressen, men ganske rigtigt står der "ClockedIn" på dørtelefonen. Vi ringer spændte på, og bliver lukket ind af den store port, der fører os ind i en baggård og ned i et kælderlokale. Væggene er tæt dekorede med teamnavne og tider fra tidligere besøg, som vi nysgerrigt betragter, mens Allan, der ejer stedet, byder os velkommen. Vi får en introduktion til konceptet Escape Rooms, stedets forskellige rum samt de vigtigste foranstalninger, før vi kastes ud i mysteriet.

En mordgåde og et hemmeligt lagerrum

Clocked in

Da man højst kan være fem personer i et Escape Room af gangen, deler vi os op i to hold, så vi kan dyste mod hinanden. Hold 1 får tildelt "Mordgåden på detektiv kontoret", hvor de skal opklare mordet på privatdetektiven John Monroe, mens hold 2 bliver kastet ud i "Mysteriet i de hemmelige lagerrum", hvor man skal finde fem runesten og deaktivere et sikkerhedssystem, inden rummet selv-destruerer.

Vi er altså igang i hvert vores tema-rum samtidigt, og har 60 minutter til at finde skjulte objekter, hemmelige koder og mysterier, for at løse dem og slippe ud! Vi finder hurtigt ud af, at det handler om samarbejde, at tænke ud af boksen og om at holde hovedet koldt. Undervejs i spillet bliver vi både overraskede og begejstrede, indimellem griner vi af os selv, og nogle gange taber vi fuldstændig tråden.

Heldigvis kan vi bede om et hint, når vi går i stå. Ledetrådene vises på en digital skærm i rummet sammen med tiden, der tæller ned. De sidste 10 minutter på hold 2 er stressende og nervepirrende, især fordi man pludselig kunne høre hold 1, der er sluppet ud af deres rum - et distraherende element, som hold 2 gerne ville have været foruden. Ikke desto mindre formår hold 2 at løse mysteriet og slipper akkurat ud i tide. Phew! Sikke en omgang! Hold 2 bliver slået på målstregen af hold 1, der løser mordmysteriet på 53 minutter og 47 sekunder. Trods nederlag til det ene hold er vi alle begejstrede og høje ovenpå oplevelsen - det er ikke sidste gang Børn i byen besøger ClockedIn!

ClTeambuilding for familier

ClockedIn er perfekt teambuilding på en arbejdsplads, men også en oplagt udflugt for familier med større børn. Børn fra 10 år kan sagtens deltage, da der hverken optræder uhyggelige elementer eller chok i rummene. Derudover kan ClockedIn tilpasse sværhedsgraden ved hjælp af hints på den digitale skærm, så børnene er sikret en succes-oplevelse. Så hvis I som familie skal have testet jeres evner til at samarbejde på en sjov og anderledes måde, er det ClockedIn I skal besøge! Hvad venter I på? Uret tikker ;-)

Godt at vide om ClockedInClokedin

- Dørene er IKKE låst under spillet, og man kan til enhver tid komme ud
- Der kan være 2-5 spillere i hvert rum ad gangen
- Børn fra 10 år kan deltage, men børn under 14 år bør ledsages af en voksen
- ClockedIn har 3 forskellige Escape Rooms at vælge imellem
- Man har 60 minutter til at løse mysteriet

LÆS MERE PÅ ClockedIn.dk

TIP: Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.