Andrea Elisabeth Rudolph
Som travl småbørnsmor er det ikke altid hudpleje, der bliver prioriteret højest. Måske er der ikke tid. Måske er du i tvivl om, hvilke produkter, der egentlig er gode for dig. Men hjælpen er nær! Her får du svar på spørgsmål om hudpleje for mor og baby af selveste Andrea Elisabeth Rudolph – kvinden bag det eksklusive, økologiske skønhedsproduktmærke Rudolph Care – og nybagt mor til sit tredje barn.

- HVAD ER DINE 3 BEDSTE TIPS TIL EN EFFEKTIV MORGENRUTINE I HUDPLEJE FOR TRAVLE MØDRE?

Acai Facial Scrub Mask fra Rudolph Care er genial til travle morgener. Den både eksfolierer og fugter – især hvis du lader masken sidde på huden i et godt stykke tid. Jeg lader den gerne sidde en halv times tid, mens jeg smører madpakker eller spiser morgenmad, fordi det giver huden mulighed for at suge alt det ud af masken, som den behøver. 

Jeg følger trop med det bedste makkerpar i sommerperioden, når det gælder om at beskytte huden mod aldring og booste den med mere glød nemlig: Acai Anti-ageing Serum & Sun Face Cream SPF 15 eller 30. Jeg bruger serum under min solcreme, så min hud tankes op med fugtgivende, udglattende og opstrammende pleje. Og jeg bruger solcreme hver dag - også selvom den danske sommer byder på en del skyer. Vores ansigtssolcremer er fugtende nok til at fungere som dagcreme uden at fedte, og så giver de huden en fin naturlig glød. 

Andrea Elisabeth Rudolph- HAR DU ET GYLDENT TIP TIL HUDPLEJE UNDER GRAVIDITET, FX TIL STRÆKMÆRKER?

Gravid eller ej, så elsker jeg at tage mig tid til at bruge body scrub i badet. Og jeg mener virkelig at tage tid til det. Først bader jeg og løber huden over med min loofah. Så slukker jeg vandet og tørrer mig let med et håndklæde, og så polerer jeg hele kroppen med Body Scrub. Jeg skrubber til blodet bruser og huden summer – elsker den fornemmelse.

Tit kombinerer jeg flere kropsprodukter på en gang – fx Body Oil og Mommy & Me-balmen særligt til maven. Jeg kunne også have valgt Body Balm, men jeg er så glad for, hvordan Rudolph Cares nye SOS-balm til både mor og baby, Mommy & Me, er blevet, så det er den, jeg rækker ud efter lige for tiden. Det har været en meget, meget lang udviklingsperiode, og jeg har haft virkelig mange testere med hjemme, før jeg var tilfreds med både konsistens og effektivitet. Faktisk skulle balmen have været klar, da Alfred kom til verden for halvandet år siden, men vi havde bare ikke knækket koden. Det har vi nu, og den er netop kommet på hylderne. 

LÆS OGSÅ: Far på barsel - what to do?

- MAN KAN STÅ OVER FOR EN DEL HUDPLEJE-UDFORDRINGER, NÅR MAN ER NYBAGT MOR: TØRRE KINDER HOS BABY, DER SOVER UDENDØRS I BARNEVOGNEN, HØJ SOL PÅ MOR OG BABY, NÅR MAN ER UDE AT TRILLE, RØDE BABYNUMSER OG MÅSKE FORANDRINGER I MORS HUD. HAR DU NOGLE GODE RÅD TIL DISSE UDFORDRINGER? 

Mommy & Me er et sandt multiprodukt til mange af de hudpleje-udfordringer, man oplever med baby fx tørre babykinder, røde babynumser, arp, tør hud m.m. - og så er den virkelig god på ømme brystvorter, kejsersnit ar, overanstrengt maveskind og til babymassage. Ellers vil jeg anbefale svanemærket solcreme til ungerne - fra det første forårsglimt til den stærke sommersol, som er så skarp! Pas godt på dine børn i solen og smør dem hellere ind en gang for meget end for lidt. Jeg holder så vidt muligt baby i skyggen (en solparaply på klapvognen er god til gåturene, mens dynebetræk og lagner er gode til at bygge skyggekroge med, når jeg er på tur), men for en sikkerheds skyld smører jeg også Rudolph Sun kids på Lillelille. Og husk også solcreme til mor. 

Den bedste måde at undgå stresset hud, er ved at fylde den med fugt – og det gælder alle hudtyper. Anti-stress Facial Cream er derfor en favorit til den lidt trætte og stressede ansigtshud på en nybagt mor. Den beroliger og giver masser af fugt, afstresser og hjælper med at opretholde hudens naturlige balance. Og jeg må også nævne vores opstrammende og udglattende øjencreme til de trætte øjne, så huden omkring øjnene holdes fugtet, så tørhed ikke er grunden til det måske trætte udseende. Den lette konsistens er specielt udviklet til den fine hudstruktur omkring øjet, og cremen er helt fri for parfume. 

Andrea Elisabeth Rudolph- BONUS-SPØRGSMÅL:
DU HAR JO EN FIN LILLE FLOK AF BØRN EFTERHÅNDEN – HAR DU ET HEMMELIGT TIP TIL BYEN MED BØRN – ELLER BABY?

Årskort til ZOO er helt genialt. Selvom jeg har det lidt blandet med at se dyr på lidt plads, tror jeg også på, at de har et godt liv. Da Isolde var helt lille var ZOO vores baghave, og vi kom der flere gange om ugen. Nu bor vi også tæt på, og alle børn synes det er dejligt. Vi kommer på hverdage, hvor der ikke er så pakket. De store unger har også selv årskort, så de går selv derover i weekender. Der er både legeplads, noget at kigge på og mange skønne steder at sidde og slappe af. 

Der mangler dog muligheden for at købe noget sund mad, så vi tager altid madpakker med, men et spanskrør er der altid plads til bagefter. Derudover er vi meget i Søndermarken, Frederiksberg Have og på Skydebanehavens legeplads. Her om sommeren tager vi også ungerne med til Kødbyens Mad og Marked, hvor der er er en cool stemning og mad fra hele verden. Det er altid hyggeligt.