Er det fars tur til at være på barsel? Stik ham guiden her - vi guider baby og far rundt i byen!

Far og babyFars Legestue

Fars Legestue holder til i flere bydele i København og byder på indendørs legeplads for fædre og deres poder. Her kan far møde andre fædre på barsel, tumle med junior, og børnene kan lege med hinanden. Tjek f.eks. Fars Legestue på Frederiksberg og Fars Legestue på Nørrebro.

Tumle-tid

Tit leger far lidt ”vildere” lege med baby end mor, hvilket styrker rytmikken – derfor er det oplagt at starte på et rytmik-hold med den lille guldklump. Prøv f.eks. Spillebillen! Børn i Byen klubmedlemmer får 10% rabat ved tilmelding til hold hos Spillebillen.

Læsestof

Thomas Skov

Mens baby sover, kan far passende tjekke et par farblogs. Klik f.eks. forbi Thomas Skovs blog thomasskov.dk, hvor han under kategorien "Mit liv som Ellens far" på humoristisk vis blogger om livet som far. Læs også vores artikel MÅNEDENS FAMILIE, hvor Thomas tipper til børnevenlige oplevelser i byen. Besøg også bloggen Farfirepiger.dk, hvor Allan, der har fire døtre, deler sine oplevelser og tanker om alt lige fra følelsen af, at være lidt i vejen når han, endelig, er hjemme, udenlands eventyr, rejseri med børn, og det med at gøre lidt (okay sindssygt meget) ud af børnefødselsdagene.

Babybio

Flere og flere biografer arrangerer babybio som en service til filmtrængende, nybagte forældre. F.eks. kan du tage til babybio i Empire hver onsdag, hvor der er to forskellige film at vælge imellem. Af hensyn til de kære små, er lyden dæmpet en smule og der er skruet lidt op for lyset. Hvis dit barn sover i barnevognen, udleveres to sedler med tilsvarende numre - det ene sættes på barnevognen og det andet tages med ind i salen. Man er også velkommen til at tage baby med ind i salen allerede ved forestillingens begyndelse. Der er pusleborde på toiletterne, og mikroovn til opvarmning af eventuelle flasker. Valby Kino afholder også babybio hver tirsdag.
Medlemmer af Børn i byen får både rabat på baby i Valby Kino og hos Empire.

Mandetid

Brug også trilleturene med barnevognen som en mulighed for en omgang hyggelig mandetid. Alliér dig med en af gutterne, som er i samme båd som dig. Sammen kan I vade derudaf med poderne og snakke om alt andet end ammeindlæg og modermælkserstatning. Tag evt. Daddyo.dk's tips fra Fars overlevelsesguide til barnevognsturen med jer - her er masse af nyttige tricks, I helt sikkert ikke kan leve uden!

En dukkert med baby

Baby elsker at tumle i vand, og far og baby kan få en helt særlig tid ved at tage en tur i svømmehallen eller gå til babysvømning sammen. Her plasker forældre og babyer rundt i det lune, lave bassin. Som en ekstra bonus er baby tit dejlig træt efter en omgang babysvømning. Tjek: De 5 varmtvandsbassiner.

Ud og oplev

Selvom man er på barsel, kan man sagtens komme ud og opleve byen. Så pak junior i klap-eller barnevognen og besøg f.eks. et af Københavns mange lækre madmarkeder, tjek vores guide: De 5 madmarkeder. Du kan også gå en lang tur i en af Københavns skønne parker, tjek: De 5 grønne oaser, eller tage en tur i Zoo. At se elefanter og giraffer fra barnevognen kan vække stor begejstring! Medlemmer af Børn i byen får 10% rabat på entre og årsaftaler i forsalg til Zoo

Biblioteker og kulturhuse

Selvom baby måske endnu ikke er den store læsehest, så er biblioteket tit et hit hos de små. I børneafdelingen er der ofte sat godt legetøj frem, bløde madrasser og hyggelig stemning -  her dukker tit småbørn op, som den lille kan pludre med. Derudover er der jo mulighed for at låne babys første billedbøger med hjem. I kan også slå et smut forbi et af byens mange kulturhuse, hvor der ofte er arrangementer for småbørnsfamilier. Hold f.eks. øje med Islands Brygge KulturhusAbsalon og Børnekulturhus Ama'r.

CafeerIngolf kaffe

Ta' baby med på café og nyd en god kop kaffe. Er du på jagt efter skjulte oaser, hvor du kan nyde kaffen i rolige omgivelser, guider vi til skjulte baggårdsskatte i De 5 baggårdsoaser. Tjek også De 5 caféer med udsyn til barnevognen.

 

 

Billeder: 1. Anders Hviid 2. Thomas Skov 4. Ingolf Kaffebar af Anne Sofie Salomon

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.