Cisternerne
Vi er taget af sted for at opleve Cisternerne - Københavns gamle, underjordiske vandreservoir, der lige nu huser en udstilling af den anerkendte japanske arkitekt, Sambuichi.

Ved indgangen i glaspyramiden bliver vi gjort opmærksom på at følge de anvisninger, der står på et skilt over den trappe, der fører ned i dybet: Vi tørrer fødderne på en måtte og går mod et firkantet lys i det fjerne. Vi ved ikke helt, hvad vi er gået ind til. Pigerne knuger mine hænder, her er stille og temmelig mørkt. ”Her lugter af vådt…”, konstaterer min yngste, ”…og lidt af parfume” supplerer den ældste.

CisternerneSkjult skønhed

Vi går langsomt på en lang sti bygget af træ. For enden af den bliver vi mødt af den første scene ”The Water”, hvor installeret støvregn, dagslys, spejle og buer på magisk vis blander sig med hinanden i et råt rum, der ellers består af murede søjler, granitblokke, beton og jerntrin. Det er betagende at opleve forholdene i Cisternerne på denne måde, hvor de naturlige omgivelser er fremhævet på elegant vis. Rundt om det næste hjørne bliver det meget grønne mos, der ”vokser” i lysningen bemærkelsesværdig, ligesom sceneriet omkring det viser den skjulte skønhed, som Cisternerne pludselig er. Vi undrer os over, at noget, der ligner et vildmarksbad, står parkeret i det cirka ti cm dybe vand.

LÆS OGSÅ: Et hus for alle - Børn i byen besøger KU.BE

Cisternerne”Farligt, flot og uhyggeligt”

Et sted midt i det hele, er der bygget trapper på træstien, og under trinene er der rispapirslamper med blødt elektrisk lys. Det er et hyggeligt sted, og vi elsker vores lille eventyr. Vi møder en familie, der går rundt med tilsvarende lamper og får at vide, at det er en mulighed, hvis man enten er lidt bange eller svagtseende. Efter broen bliver der så mørkt, at vi bevæger os fremad med meget små undersøgende skridt. Det bliver lidt for uhyggeligt for børn i børnehavealderen, der prøver at være modige, men mest er bange.

Og så er det pludselig og alt for hurtigt slut. Vi står ved en lukket nedgang til den anden glaspyramide og vi er tilbage, hvor vi startede. Cisternerne er store (4320 m2), men udstillingen er afhængig af dagslyset og fylder kun cirka 700 m2; til gengæld kan man gå på opdagelse frem og tilbage på stien; vi mødte en mand, der fascineret fandt nye både små og store detaljer på hans fjerde tur rundt.

Kalder på et gensyn

Tilbage ved indgangen får vi at vide, at udstillingen hele tiden ændrer udtryk. Vi var der heldigvis (med tanke på mit følgeskab) på en solskinsdag – på en gråvejrsdag ville oplevelsen have været en anden. Vandstanden kommer til at stige frem til februar næste år, og om et par måneder, når der er vand nok, vil der komme særarrangementer, hvor man kan blive sejlet rundt i både. Adspurgt dagen derpå vil begge piger gerne tilbage igen og se mos, vand, mørke og lys, som de nævner i den rækkefølge.

Praktisk:
Udstillingen åbnede på forårsjævndøgnet den 21. marts og varer til og med 2. februar 2018. Udstillingen åbner alle dage kl. 11, på nær mandage, hvor der er lukket. Da udstillingen kræver dagslys for at kunne opleves, varierer åbningstiderne hen over året: I de mørkeste måneder lukker udstillingen kl. 14 og i sommermånederne kan man opleve rummet frem til kl. 20. I april lukker den kl. 18.
Pris: 60 kr. for voksne og gratis for børn op til 18 år.

Fotos: Louise Ahrenkiel

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.