Fuldkornswraps
Det er svært ikke at være fan af fuldkornswraps! Det er nemt, hurtigt og lækkert. Fyldet kan varieres i det uendelige, og den er nem at have med på farten - både for børn og voksne!

Har du rester tilovers fra en salat, kan den med fordel puttes i en wrap med lidt pesto eller anden dressing. Vupti - så har du juniors (og din egen!) madpakke klar. Sørg for altid at have en pakke fuldkornswraps liggende i skuffen - så kan du altid hurtigt lave en wrap, når lysten melder sig. Her kommer opskriften på en variant med spejlæg. Velbekomme!

Det skal du bruge (1 person):

2 æg
1/2 stk peberfrugt
1 stk gulerod
1 stk agurk
1 stk fuldkornstortilla
1 pakke smøreost med urter
2 stk parmaskinke
salt og peber

LÆS OGSÅ: Opskrift: Bananmuffins med fuldkorn og chokolade

Sådan gør du:

Lav spejlæggene som ønsket.
Skær peberfrugt, gulerod og agurk i tynde stave.
Varm tortillaen kort på en pande eller på en brødrister.
Smør med ost, læg et lag parmaskinke og fordel grøntsagerne i midten af tortillaen.
Top med spejlæg, salt og peber.
Rul sammen og spis.

Bag opskriften står sundhedsmediet Carrotstick.dk.
Carrotstick.dk består af seks sundhedsspecialister (P.B. Ernæring og Sundhed), der beskæftiger sig med sundhed, mad og kommunikation. Carrotstick laver opskrifter, kostvejledning, workshops, skriver bøger og arrangerer sundhedsretreats. Du kan også finde kostplaner og andet spændende på Carrotstick.dk 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.