Der er god inspiration at hente i Signe Lykkes nye kogebog Go' og nem veganermad - Inspiration til kødfrie dage, hvis man ønsker nemme opskrifter til madlavning uden kød, sukker og hvede! 

signe lykkeI Signe Lykkes nye veganerkogebog får du inspiration til hvordan du kan sammensætte en kost, der er både sund og klimavenlig uden at være besværlig. Kogebogens opskrifter er nemlig sammensat på en måde, så retterne både er billige og næringsrige. Formålet med kogebogen Go' og nem veganermad er nemlig at lave en kogebog med velsmagende og mættende retter, der er lavet helt uden kød, hvede, mejeriprodukter og almindeligt sukker. 

Kogebogen indeholder mange opskrifter med alt fra dips og dressinger, lette retter og tilbehør, brød, supper, middagsretter og søde fristelser. Selv har jeg et godt øje til bogens "Tikka Masala med gulerødder, knoldselleri og agurkedip" og den søde fristelse "tekage med dadler, mandler og hasselnødder". 

signe lykkeOpskrifterne er sat letlæseligt op med smukke billeder af retterne til at akkompagnere teksten. Munden løber virkelig i vand, når man bladrer igennem denne vaganerkogebog, og jeg er sikker på, det ikke vil være nogen undtagelse hos ungerne. Eksempelvis vil det trænede børneøje nok hurtigt finde billedet af det lækre nutellalignende smørepålæg med hasselnødder, pizzasneglene med champignon og valnødder og ikke mindst de lækre kakaokugler med dadler, mandler og peanuts. 

Hvis man er interesseret i at gøre flere af ugens dage kødfri, så er Sigen Lykkes bog Go' og nem veganermad - Inspiration til kødfrie dage et godt sted at starte. Her får man en grundig introduktion til hvilke basisvarer, der er gode at have i veganerkøkkenet samt en kort beskrivelse af nogle af de råvarer, som er lidt mere specielle - hvad indeholder de, hvad kan de bruges til og hvor kan de købes. 

Læs mere om Signe Lykkes andre sunde kogebøger her!


Go' og nem veganermad - Inspiration til kødfrie dage
Forlag: Forlaget Signelykke
Set til 169 kr. 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.