Endelig er det sommerferie, og vi er strøget af afsted til solrige Spanien.  Vi er i år gået efter en ferie, der skal være nem og budgetvenlig for en familie på 2 voksne og 4 børn, og valget er faldet på Hotel Maritim Montemar, der ligger i Santa Suzana på Costa brava kysten. 

[SPONSORERET INDHOLD]

 

Nogle gange kan det nemlig blive lidt af et udstyrsstykke at rejse med 4 børn, og denne gang har vi brug for bare at dase og at have alting inden for gåafstand. 

Hotellet byder på et væld af aktiviteter for børnene med alle mulige sjove lege omkring poolen. Der er et børneprogram for hver dag, hvor man kan se, hvad man har lyst til at være med til. Der er både boldspil i poolen, slackline hvor ungerne kan prøve kræfter med balanceevnen, og en række andre aktiviteter. Hver aften byder hotellet desuden på børnevenlig underholdning og hotellets personale er utroligt søde og ved, hvad børnene synes er underholdende - her er alt fra sang, dans og en ildpuster til en slangetæmmer, der får lokket de modigste børn op på scenen til at være med. 

Spanske specialiteter og vanvittige vandrutchebaner

Hotellets køkken er utroligt varieret og der er et stort udvalg af retter, der rammer både børn og voksne. Hotellet er dygtige til at tage udgangspunkt i det spanske køkken, og det giver børnene en øjenåbner på landets kulinariske specialiteter som Chorizopølser, manchego ost, blæksprutter og lækre desserter som Creme Catalane - især dessertbordet er overvældende og et stort hit for ungerne.

LÆS OGSÅ: Andalusisk ferie med autencitet

I gåafstand ligger der en skøn børnevenlig strand, hvor der et stykket ude i havet er anlagt en borg, der bedst kan beskrives som en blanding af et vandland og en forhindringsbane. Ungerne kan sammen med os få timer til at gå herude, hvor man skal svinge sig fra ponton til ponton i trapez, løbe og holde balancen og prøve at undgå at falde i vandet samt kurre ned fra meterhøje vandrutchebaner. Alle er udstyret med redningsvest, og der er livreddere ombord, der sørger for at sikkerheden er i top. 

Charterferie når det er bedst

Fra hotellet ligger alt i behagelig gåafstand til en stor promenade med masser af butikker med gode shoppingmuligheder, spisesteder og barer. Her er masser af leben og stemning dagen lang, og om aftenen åbner et tivoli med sjove forlystelser for hele familien, der har alle de klassiske forlystelser samt minigolf og 5D biograf. 

Hotel Maritim Montemar er klassisk charterturisme, når det er allermest velfungerende for børnefamilier. Det er nemt, overskueligt, underholdende og frem for alt bare afslappende. Vores unger har en fest af en ferie og går rundt konstant og nynner lalala, mens de griner og bliver enige om at de er på ferie i Lalala-land. 

Børn i byen var inviteret af Beach Tours

Fakta:  
Hotel Maritim Montemar kan bookes hos beachtours.dk.
Beach Tours har flere andre hoteller i området.

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.