I Ordtrolden skal børnene hjælpe Anton med at løse mysteriet om, hvorfor han pludselig gentager særlige ord som marsvin, marsvin og sukker, sukker. Børn i byen anmelder Ordtrolden her!

ordtroldenAnton vågner op en tidlig morgen før solen er stået op. Da han vil sige godmorgen til sit marsvin, kommer han, til sin store overraskelse, til at sige marsvin, marsvin. "Hvad sker der?", spørger Antons søster Anna, der lige er vågnet, "du taler så mærkeligt." Anton er forvirret. Det er kun særlige ord han gentager, som tunge, tunge, gange, gange, mus, mus og hane, hane. Heldigvis kan farfar hjælpe. Han finder hurtigt ud af, at Anton er blevet stukket af Ordtrolden mens han sov, og at Ordtrolden nu har fiflet med Antons sprog. 

I Ordtrolden skal børnene gætte med, når Anton skal finde ud af, hvilke ord han gentager. Er det noget med dyr? Er det ord med m? Hvis Anton, Anna og Farfar ikke løser gåden, inden solen står op, og finder en modgift, er Anton dømt til at tale sådan for evigt! 

LÆS OGSÅ: Boganmeldelse: Fikkedik og Falderina

Ordtrolden er en selvstændig fortsættelse til Bogstavstyvenhvor fokus er på sproget. I begge bøger bliver barnet stimuleret til at tænke selvstændigt, når forfatter Maria Rørbæk leger med bogstaver, ord og ordklasser. 

Bogen er illustreret af den dygtige Siri Melchior, der med sin skønne genkendelige streg, formår at skabe et morsomt Ordtrolde-univers.  

Ordtrolden er en sød og sjov bog, der er oplagt til højtlæsning for børn fra 3 år og op. 

Alderstrin: 3+ 
Ordtrolden
Forlag: Gyldendal
Vejl. pris: 229,95 kr.

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.