Mange forældre oplever, at deres børn har svært ved at finde ro inden sengetid. Miriam Gates har derfor udviklet en godnatyoga-bog, baseret på hendes anerkendte yogaprogram for børn, Kid Power Yoga. 

godnatyogaGodnatyoga får børn og forældre en simpel og beroligende indtroduktion til yoga. I bogen demonstrerer 11 fredfyldte børn basale yogapositioner, som barnet skal efterligne. Mens børnene udfører positionerne, læses en simpel godnathistorie højt:

"Solen på himlen er ved at gå ned/ og skyerne svæver forbi/ Stjernerne skinner klart/ mens månen står op."

Undervejs i historien inviteres barnet til at strække armene op mod solen, flyde som skyerne, række ud efter stjernerne, bøje sig som en halvmåne og så videre. Ved billedet af en pige, der indtager yogapositionen "træet" står der:

"Når jeg trækker vejret ind, og når jeg puster ud, ruller jeg mine skuldre tilbage og åbner mit hjerte. Jeg føler mig stærk som et træ."

LÆS OGSÅ: Boganmeldelse: Fikkedik og Falderina

Sidst i bogen findes en oversigt og beskrivelse af de forskellige yogapositioner, barnet kommer igennem. Bogen slutter af med en skyrejse, en visualisering, hvor barnet liggende bliver guidet til at give slip på kroppens spændiger og mange tanker, og lade sig flyde ind i en dyb, dyb søvn. 

Godnatyoga er en skøn godnatbog, der lægger op til at børn (og forældre) kan slutte dagen på en beroligende og nærværende måde. 

Alderstrin: 4+ 
Godnatyoga - en godnathistorie fortalt gennem yogastillinger
Forlag: Gyldendal
Vejl. pris: 149,95 kr.

Miriam Gates er uddannet i Uddannelse fra Harvard University og har 20 års erfaring i at arbejde med børn. Læs mere om Kid Power Yoga her!

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.