Gyldendal har genudgivet fire af de bedste danske børnebogsklassikere. Læs om Spørge Jørgen, Palle alene i verden, Mis med de blå øjne og Drengen i månen her!

Gyldendals originale billedbogsklassikere er en ny bogserie med klassiske børnebøger, der udmærker sig ved at være af særlig høj kvalitet i både tekst og billeder. Billedbogsserien hylder de børnebogsfortællinger, der i årtier har samlet både børn og voksne på tværs af generationer. 

gyldendals originale billedbogsklassikere

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som barn dansede rundt i stuen, mens Spørge Jørgen brølede ud gennem højtalerne, og hvor opslugt jeg var af den sorthvide fortælling på tv-skærmen, om Palle der var helt alene i verden. Jeg husker den ekstraordinært lange blå bog, Drengen i månen, der lå klar til godnatlæsning - og sidst, den fine kat med de blå øjne, der så gerne ville finde landet med de mange mus...

drengen i månenDe selv samme fortællinger var elskede af mine forældre, da de var børn, og vil blive elsket af mine fremtidige børn og børnebørn. Bøgerne taler til børn på tværs af generationer, og berør emner de fleste børn kan relatere til. For helt ærligt... Hvilket barn undrer sig ikke over, hvordan det mon er at være helt alene i verden? Om der mon bor nogen på månen? Om der findes et land fyldt med mus? Og hvorfor deres støvle ikke kan tale, eller hvorfor øjet ikke sidder i nakken?

LÆS OGSÅ: Boganmeldelse: Verdens bedste Peter Plys

Det er over 50 år siden at disse vidunderlige billedbøger udkom første gang, og alligevel tryllebinder de stadig børn, den dag i dag. Gyldendal har valgt at genudgive bøgerne i nye formater med papindbinding og lærredsryg, der emmer at kvalitet og lækkerhed. Og jeg må indrømme - lige nu er de mine absolut favoritbøger på bogreolen.

Spørge Jørgen, Palle alene i verden, Mis med de blå øjne og Drengen i månen er oplagte til højtlæsning og er et must-have, hvis man vil give sine børn en del af den danske børnebogsskat. 

Alderstrin: 3+ 
Spørge JørgenPalle alene i verdenDrengen i månen
Vejl. pris: 149,95 kr.
Mis med de blå øjne
Vejl. pris: 179,95 kr.
Forlag: Gyldendal

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.