I en alder af 90 år, er Peter så stadig verdens bedste Plys? Med den humor, visdom og lommefilosofi, der følger med i den nyudkomne Plys-bog, må svaret være... et klart JA!

I denne måned fejres det, at det er 90 år siden, at den nu afdøde A.A. Milne opfandt Peter Plys-universet til sin søn, Christopher Robin. I Peter Plys-bøgerne optræder Milnes søn under navnet Jakob, og dyrene i Hundredemeterskoven er baseret på sønnens bamser, som Milne udviklede hver sin skæve personlighed til.

verdens bedste peter plysI den nyskrevne jubilæumsbog, Verdens bedste Peter Plys, er forfatterne Paul Bright, Brian Sibley og Jeanne Willis blevet sat på opgaven, at genskabe Milnes Plys-univers.
Her har forfatterne gjort et fantastisk arbejde i, at fange de kvaliteter som Milne oprindeligt frembragte i de populære Plys-karakterer, og ligeledes genskabt den særlige tone, der skaber de pudsige og lejlighedsvist sarkastiske dialoger mellem dyrene.

Ugle gjorde sit bedste for at se klog ud og sagde til Grislingen, at ingen vidste noget om noget, så meget som han, vidste noget om nogetheder. Paul Bright, kapitel et. 

De tre forfattere har skrevet ét kapitel hver i bogen, og en af dem har endda taget sig friheden til, at skabe en ny karakter til Hundredemeterskoven. Med introduktionen af den generte karakter "Pingvin", har Brian Sibley givet slænget bestående af Grisling, Tigerdyret, Æsel, Ninka Ninus, Ugle, Kængu og Kængubarnet, endnu en pudseløjerlig kammerat!

Farverige genudgivelser i jubilæumsomslag

bogen om peter plyspeter plys på nye eventyrI forbindelse med Plys' 90 års fødselsdag, er bøgerne Bogen om Peter Plys af A.A. Milne og Peter Plys på nye eventyr, skrevet i 2009 af David Benedictus, genudgivet i nye farverige formater med jubilæumsomslag. Alle tre bøger er prydet med farvestrålende illustrationer udført af Mark Burgess, der på eminent vis har genskabt E.H. Shepards orginale Peter Plys-streg. Bugess har inkorporeret illustrationerne i teksten, sådan at ordene smyger sig langs med, og rundt om de bedårende tegninger af dyrene. På den måde bliver illustrationerne en fast del af fortællingen, og ikke et supplement til den. 

LÆS OGSÅ: Boganmeldelse: Ny illustreret udgave af Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer

Det er 90 år siden, at Peter Plys ankom til Hundredemeterskoven, og jeg håber, at han aldrig forlader den igen. Måske man kunne være så heldig, at der udkom endnu en efterfølger til Plys' 100 års fødselsdag? Hvis ikke - vil jeg citere den bedste Peter Plys i verden; 

Hvis der nogensinde kommer en dag, hvor vi ikke er sammen… er der noget du altid skal huske på: Du er modigere end du tror, stærkere end du ser ud til, og klogere end du ved. Men den vigtigste ting er, selvom vi ikke er sammen – at jeg altid vil være hos dig. 

Peter Plys-bøgerne er fyldte med uskyldige verdensperspektiver og godhjertede livsfilosofier, som kun kan være en glæde, at videregive til sine børn. Bøgerne er endvidere opdelt i korte historier om Plys' eventyr i Hundredmeterskoven, som er perfekte til højtlæsning og godnatlæsning.

Alderstrin: 5+ 
Verdens bedste Peter Plys
Forlag: Gyldendal
Vejl. pris: 199,95 kr.

TIP: Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge.