Den nye opsætning af musicalen Dirty Dancing i Operaen har troværdigt skuespil og forrygende flotte dansescener.
Premieren fredag den 8. juli på musicalen Dirty Dancing i Operaen var sørgelig aktuel, mindre end et døgn efter den seneste skudepisode mellem sorte og hvide i USA. Selv om musicalen er sat til at foregå i 60’erne på et bagtæppe af Martin Luther Kings kamp for lige rettigheder, bliver der stadig kæmpet i gaderne i USA.

Musicalen er således ikke alene et forrygende udstyrsstykke med fantastisk fængende dansenumre i forrygende tempo, det er i høj grad også et stykke, der giver grundlag for mange snakke med sine børn. Er det fx okay, at datteren Baby, spillet af Mathilde Norholt, planker sin far for et stort beløb og ikke fortæller ham, at pengene skal gå til en abort? Og hvad gør det ved et menneske som Johnny, spillet af Silas Holst, at han får penge for at gå i seng med kvinder? Og kan man droppe at øve sig, bare fordi man har talent?

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Hamlet Ghost Story

Store livsspørgsmål og stærkt skuespil
De to hovedrolleindehavere spiller troværdigt og stærkt, og musicalen er super velegnet til børn i førpuberteten og teenageårene, hvor de store livsspørgsmål om identitet presser sig på. Baby kæmper for, at alle uanset hudfarve skal have ret til at sidde på de samme bænke og spise på de samme restauranter. Hun er barnet, der vil gøre verden til et bedre sted, men møder uforståenhed også fra sin kæreste Johnny, som kommer fra en langt mindre beskyttet baggrund end Babys trygge borgerlige familie. Begge er de dog fælles om at hige efter forældregenerationens accept og anerkendelse af deres sande værdier.

Musicalen spidder også os velmenende forældre, for hvad er det egentlig, vi opdrager vores børn til at blive? Og er der overensstemmelse mellem, hvad vi siger, og hvad vi mener? Er det fx okay, at Baby dater en fyr med en helt anden økonomisk baggrund – og fremtidsudsigter – end hendes egen familie? Eller at vores barn tager til demonstration for lige rettigheder for alle, hvis demonstrationen kan blive farlig for vores barn?

LÆS OGSÅ: Sommerens 5 udendørsteatre

Forældrene bliver spillet af Kirsten Norholt og Christian Mosbæk, og de afleverer deres replikker bombesikkert og er lattermildt genkendelige for salens 1700 overvejende midaldrende publikummer. De unge skuespillere er lidt mere sløsede i udtalen af replikkerne, så både jeg og mine drenge på 11 og 12 år til tider har svært ved at følge med, men det opvejes af de flotte dansescener. ”Det er temmelig frækt”, griner mine drenge, når Johnnys hofter går i selvsving, og hans veninde Penny, spillet af Karina Frimodt, trækker skørtet højt op.

Forestillingen slutter først henad 23-tiden, og det er sent for mange børn, men tag dem med alligevel – også selvom de siger ”Operaen! GAAB!”. De får først bogstavelig talt noget at gabe over, når de ser Operaens fantastiske scene med gigantiske fotostater af USA’s vilde natur med vandfald, søer og græssletter iklædt lydeffekter af silende regn og motorcykelræs. Kan klart anbefales.

Børn i byen giver Dirty Dancing fem ud af fem stjerner: ★★★★
Anmeldelse af Ulla Abildtrup og sønner på 11 og 12 år
Se mere om forestillingen her.

Fotos: Miklos Szabo