Børn i byens anmelder er egentlig ikke pjattet med sushi. Alligevel er hun havnet på running sushi restauranten Nagoya med sin familie. Læs her hvorfor og hvordan det gik.

Jeg er ikke pjattet med sushi. Rå fisk har bare aldrig været mig. Og jeg er faktisk heller ikke særligt pjattet med at have min to- og fire-årige med ude at spise. De taler højt og synger til gene for andre gæster, de taber konstant ting på gulvet, de er ude af stand til at vente mere end syv minutter på maden, de skal altid mindst på toilettet tre gange i løbet af et måltid og ...... ja, de er vel bare to og fire år gamle? Vi har derfor ikke været meget ude at spise med vores børn indtil nu.
Så hvorfor sidder jeg egentlig på en running sushi restaurant i centrum af København i starten af påskeferien - med min mand og to børn på slæb?

Det gør jeg:
1) Fordi restauranten serverer alt muligt andet end rå fisk

2) Fordi personalet har LOVET, at børn er mere end velkomne, da jeg ringede og spurgte. Og ulve-ungerne jo skal socialiseres til at opføre sig nogenlunde normalt ude blandt fremmede mennesker på et eller andet tidspunkt. De skal i min bog fx lære, at på en restaurant forsøger man at tale sammen, sådan at gæsterne ved ens eget bord kan høre, hvad man siger - mens resten af restauranten ikke kan! Og for at lære en fire-årig den slags, må man jo øve sig i ny og næ.

3) Fordi børnene ikke skal vente syv minutter, på at maden kommer, når man er på running sushi restaurant - de skal faktisk ikke engang vente to minutter.

4) Fordi min mand faktisk er meget glad for sushi....

5) Fordi den fire-årige eeeelsker at komme ud at spise, det er virkeligt noget særligt og specielt, hun føler sig stor - og så elsker hun mad af enhver slags. Også sushi.

I forhold til alle ovennævnte parametre må jeg sige, at restaurant Nagoya på Sølvgade i København gør det godt. Lad os tage dem punkt for punkt:

1) Der var mange retter - med og uden sushi. Jeg var mæt og glad, da jeg gik derfra, og jeg havde kun spist to forsigtig-Per-agtige stykker reel sushi.

2) Ingen så skævt til ungerne, når stemmerne blev høje, vi blev placeret strategisk klogt i forhold til andre gæster, og maden var varieret, udfordrende, men også med velkendte elementer og hapse-venlig.

3) Fra vi satte os og til den fire-årige var i gang med første stykke sushi gik der maks. halvandet minut. Fedt!

4) Her rammer vi så Nagoyas eneste svaghed, som nok ikke kommer bag på en, hvis man går bare lidt mere op i sushi, end jeg gør: Running sushi er ikke gourmet-sushi. Af mangel på erfaring spurgte jeg min mand, som rutineret udpegede, at sushien fx ikke var helt "stramt nok rullet", og at de enkelte stykker var uens i størrelsen. Han spiste sig dog mæt, nød tilsyneladende også maden - men gourmet-sushi var det altså ikke. Her må selvfølgelig også siges endnu en banalitet, som vel kommer bag på de færreste: Man får som regel, hvad man betaler for. Sushi er dyrt. På Nagoya kan du spise så meget du vil for 178 kr. mandag til torsdag og 198 kr. fredag til søndag. Børn er halv pris.

5) Den fire-årige var helt pjattet med konceptet og har allerede udnævnt sin nye yndlingsrestaurant.

En klar anbefaling til Nagoya som et rigtigt godt børne-spisested i København. Sushi-gourmanderne skal måske gå andetsteds. 

Fire ud af fem stjerner: 
Sølvgade 84, 1307 Kbh. K
Åbent alle dage, sushi-båndet kører fra kl. 17 til 22.
www.nagoya.dk