Gør børneværelset personligt med sjov udsmykning og indretning, der er lavet til lige netop dit barn. Skal junior have en designplakat med navn på, babybillederne fra Instagram i ramme eller sit navn i en lysboks?


1. Paperchild.dk

Paperchild.dk er en dansk webshop, der har specialiseret sig i plakater designet særligt til børn – endda i helt personlige udgaver. Her fås alle plakater nemlig med lige præcis det navn, som du ønsker! Plakaterne er derfor oplagte som fødselsdags- eller dåbsgaver, men også hvis du bare ønsker lidt personlig fornyelse på børneværelset. Paperchild.dk designer selv alle deres plakater med inspiration fra vintage plakater og emballage.
OBS! Medlemmer af Børn i byen klubben får 10% rabat på indkøbskurven, når de handler hos Paperchild.dk.


2. Framkalla app

Download den smarte app Framkalla og få alle dine Instagram moments forvandlet til print. Den smarte, svenske app gør det super nemt at lave en personlig collage af favorit-billederne på din smartphone. Du bestiller simpelthen bare billederne via app’en og så leverer Framkalla dem med posten. Mulighederne for motiver er selvfølgelig endeløse: Lav en collage af ferieminder, familiebilleder eller motiver holdt i særlige farvenuancer. Et super personligt indslag på børneværelset!

LÆS OGSÅ: Guide: 10 fede tæpper til børneværelset


3. Prikogstreg.dk

Hos Prikogstreg.dk kan du shoppe navnetavler - plakater med dit barns navn og oplysninger om fødselsdato, sted, klokkeslæt, fødselsvægt- og længde samt stjernetegn. Alle i barnligt, men stilet design, der passer til et tjekket børneværelse. Der er flere forskellige designs og motiver at vælge imellem, alt efter hvilket look du ønsker: minimalistisk, retro, piget eller drenget. Webshoppen frister også med flotte voksenplakater, invitationer og milestenskort.


4. Lightbox

Det hollandske firma A Little Lovely Company har lavet en sjov, klassisk ”Lightbox” lampe i 50’er stil, som hurtigt kan give børneværelset et personligt præg. Bogstaverne i lysboksen kan nemlig udskiftes, så man kan danne sin helt egen tekst. Oplagt er selvfølgelig barnets navn, men der kan også laves nye ord til forskellige lejligheder, fx ”Isbutik” eller ”Velkommen”. Der medfølger 85 bogstaver og symboler. Lampen kører på batterier og er derfor ledningsfri. Den forhandles bl.a. hos Lirumlarumleg.dk, hvor Børn i byen klubmedlemmer får 10% rabat på alle ordrer.


5. Wallstickers

Wallstickers er en nem måde at gøre børneværelset personligt på. I webshoppen Sohu-wallstickers.dk findes et hav af forskellige motiver som wallstickers. Der er en hel børnekategori for sig, hvor du finder motiver som dyr, blomster, transportmidler, prinsesser, fodboldtema og mange flere. Sammen med den rette indretning kan de alle hver især give et personligt præg, der passer til netop dit barn. Det er også muligt enten at designe sit helt eget motiv eller at bestille wallstickers med navn eller personlige tekster.