Gør lidt ekstra ud af årets Børne MGP. Vi guider jer her til en uforglemmelig aften med ungerne fuld af lækre snacks, flot pynt og sjove lege.

Glæder I jer også helt vildt til årets Børne MGP? Måske skal ungerne have et par venner over, eller måske I bare skal samles foran skærmen som familie. Lige meget hvad, så er der god grund til at gøre lidt ekstra ud af lørdag den 17. februar, når DR1 sender MGP live fra Gigantium i Aarhus kl. 20.00. Det bliver en fest!

MGP 2018Print stemmesedler ud

På DR Ramasjangs hjemmeside har de allerede sørget for, at I kan være dommere hjemme fra sofaen af. Print en stemmeseddel til hver af familiens medlemmer, så I undervejs i showet kan sætte krydser ud fra jeres favoritter. Til slut kan I samle jeres stemmer, og se hvem der er enige eller uenige. I kan desuden stemme over sms - hvis familiens mindste ikke har telefon, kan I ud fra de fysiske stemmer, blive enige om hvem, der skal stemmes på.

Pynt op

Gå all-in på oppyntningen af hjemmet. På DR Ramasjangs hjemmeside finder I, udover stemmesedlerne, også skabeloner til flag, bordkort, badges, kagepynt, popcornbægre m.m. - lige til at printe ud. I kan også selv være kreative og lave jeres egne skilte, flag og anden pynt.

Spil og lege

Det er helt oplagt at lave sit eget lille MGP-show inden det virkelige show starter. Man kan enten synge solo eller i grupper - synge selv eller playback. Sørg for at have fundet de sidste par års MGP-CD’er frem og print og fold et par mikrofoner fra Ramsjangs hjemmeside. Hver solist/gruppe optræder med deres nummer og til sidst kan der kåres en vinder. Man kan også prøve familiens paratviden om Børne MGP af og lave en quiz om de tidligere års deltagere, sange mm.

lyserøde popcorn
Lækre snacks

Uden mad og drikke dur helten ikke! Sørg derfor for at have godt med snacks klar. Børn i byen har masser af gode opskrifter til lækre børnevenlige snacks:
Lyserøde Tivoli-popcorn
Nemme børnedrinks
Hjemmelavede flødeboller
Sunde dadelkugler
Banan-ispinde 
Kanelsnurrer
Is-sandwiches
Klassisk citronmåne

TIP: I har også mulighed for at tage børnene til MGP-fest "ude i byen". Museet Ragnarock i Roskilde holder nemlig stor MGP-fest for de 6-12 årige (i følgeskab med en voksen) med rød løber, styling, danseworkshops, børnemad, MGP-pynt-værksteder og meget mere. Selve MGP-showet vises direkte på storskærm til festen. 
Læs mere om arrangementet HER.

Billeder: DR, Katrine Hemmingsen og Alberte Cornelius.