Vinterkulden bider og der kan være fodkoldt på børneværelset. Beskyt de små barnefødder med et lunt gulvtæppe, der samtidig frisker op og understreger stilen i juniors afdeling af boligen. Børn i byen har her fundet 10 flotte alternativer til de sædvanlige Barbie-farvede og bilbefængte rædsler.


Det kulørte

Ruggit.dk forhandler kugletæpper produceret på ansvarlig vis i Nepal. Her kan du enten købe et færdigt tæppe eller selv designe og sammensætte farverne. Her er det modellen "Multicolour", der fås fra 90-200 cm. Pris fra 1095 kr.
Som medlem af Børn i byen klubben sparer du 350 kr. på tæpper på 140 cm og derover.


Det nuttede

Nuttet kanin på skateboard fra Bloomingville. 60x120 cm bomuldstæppe, der tåler 40 graders maskinvask. Kan fx klikkes hjem på sovedyret.dk, hvor Børn i byen klubmedlemmer får 12% rabat. 369 kr.


Det retroinspirerede

Flot tæppe med retroinspireret print i 100% bomuld fra Ellos Home. Tæppet hedder "Joanna" og måler 140x200 cm. Fås også i sort/hvid og grøn/hvid. 799 kr. 


Det grafiske

Sødt, rundt tæppe fra Ferm Living i 100% jute. Det er ikke stort, men meget effektfuldt med sine grafiske røde prikker. Passer perfekt i en hyggekrog på børneværelset. 299 kr. 100 cm.


Det legesyge

"Adventure rug" fra Oy Oy er et skønt gulvtæppe med bilbane til de mindste. En lang snoet vej til biler inviterer til leg. 100% bomuld. 180x70 cm. 400 kr. hos bl.a. Luxoliving.dk.


Det søde
Simpelt og sødt tæppe i jordnære farver til de mindste fra IKEA. Måler 70x140 cm. og koster 149 kr.


Det vilde

Skab blikfang med det her pang-tæppe fra IKEA.  "Trådkløver" er lavet i tykt luv, der dæmper lyde og er blødt at gå på. Kvadratisk tæppe på 200x200 cm. til 599 kr.


Det romantiske
Rundt og romantisk kelimtæppe i hvidt uld fra Ilva. Perfekt til det pyntede pigeværelse. Tæppet koster 799 kr. og hedder "Annily".


Det stilede

Her har vi det stilede tæppe "IKEA PS 2014" i lækre, friske farver. Fladtvævet på 180x128 cm. Det koster 699 hos IKEA.


Det sjove

Det lækre plys bjørnetæppe "Henry" kan både bruges som gulvtæppe og til at tage på og lege bjørn. Bjørnen måler 80x100 og kan klikkes hjem hos myluckyday.dk for 679 kr.