Vi har slukket julelysene og taget hul på et nyt, friskt år. Nu længes vi mod nyt lys – sollyset. Varme stråler på vores vinterkolde kroppe. Det nye år inviterer til nye eventyr og vi planlægger årets første rejser. Vinterferien venter forude og lokker med fridage på lune badestrande eller på ski i solbeskinnede snebakker. 

På ski med børn
Små ben med styrthjelm, varm kakao, røde kinder og glade voksne, som kan sætte fart under skiene, er hovedingredienserne i en glad skiferie. Skituren er en blanding af hygge i hytten, konkurrence på bakken, sneboldkamp og leg i naturen. 

Skisæsonen er i gang og det er blot at vælge om det skal være børnevenligt og koldt i Norge og Sverige, eller stejlt og solrigt i Alperne. Hvis I ikke allerede har besluttet jer og booket skiferien, så er der inspiration at hente i Børn i byens rejsesektion om skiferier. Her kan I fx læse om: 

Hemsedal – paradis på ski

Første gang på ski

Orsa Grönkliit klædt i hvidt 

Med hundeslæde gennem den svenske sne

Sol, hav og strand
Svajende palmer, elefanter, tropisk hav og bambushytter. Hvis det er drømmen om det turkise vand, som holder humøret i familien oppe, mens mørket indhyller vores egne breddegrader, så book billetter til asiatiske lande som Thailand, Vietnam og Indien. Her lokker vidunderligt varmt vand og glade oplevelser til alle sanser.

Thailand med børn

Thailand og elefantfeber

Goa - badeferie i Indien

Er I ikke til den lange flyvetur, kan solen selvfølgelig også nås på destinationer, der er tættere på Danmark. Foråret er så småt ved at ramme øer som Tenerife og Gran Canaria, der frister med smukke bjerge, pittoreske landsbyer og badestrande. Eller hvad med et snorkel-eventyr blandt egyptiske koraller og fisk?

Få tips i Børn i byens artikler om badeferier:

Til søs på Gran Canaria

Egypten gennem dykkerbriller

Dygtige delfiner på Tenerife