Hvem i din familie kan blive den dygtigste kranfører? Det, og meget mere, kan du få svar på, hvis du samler din familie og spiller Ego Family.

Spillet er i sin opbygning identisk med voksenudgaven af Ego, som mange nok allerede har stiftet bekendtskab med. Spillet spilles af 2-4 deltagere fra 8 år og op. På skift trækker men et kort, og de øvrige deltagere skal nu  gætte, hvad du vil svare. 

Spørgsmålene er sjove og giver stof til eftertanke og snak blandt spillerne. Det er min erfaring, at børn helt ned fra 6 års alderen sagtens kan lege med, men det kræver lidt mere hjælp fra en voksen.  Spillet findes både som klassisk brætspil og som app.

Jeg er vild med Ego Family og glæder mig til at finde ud af hvem i familien, der løber pænest, eller hvem, der mon vil blive mest irriteret over at træde i en hundelort!

Alder: 8 år+
Deltagere: 2-4
Spilletid: Ca. 30 min.