Skal dit barn begynde i skole efter sommerferien? Det kan være svært at vide, hvordan man skal håndtere den store omvæltning, der venter. Hvordan skal man tale om det med barnet? Hvad skal der lægges vægt på? Her kommer tre gode råd fra familieterapeut Fie Hørby, der kan hjælpe i processen.

1. Lad dit barn opleve skolestarten på sine egne præmisser

Det er stort at skulle starte i skole. De fleste børn fornemmer det på deres voksne lang tid før, børnehaven overhovedet er slut: ”Ej, nu skal du snart starte i skole, hva´? Hvor bliver det spændende! Glæder du dig ikke? Har du fået ny skoletaske? Og spidset blyanten?”
Resultatet er, at flere børn bliver skoletrætte, inden de overhovedet er begyndt. De glædede sig til at begynde med, men pludselig bliver de bange og kan finde på at sige: ”Jeg vil ikke i skole.”

Selvom intentionen bag alle vores begejstrede er god, bliver mange børn utrygge, fordi vi er et skridt foran. Ingen børn har prøvet at gå i skole før, så de ved ikke, hvad der reelt venter dem. Når alle glæder sig og er spændte på ens vegne, kan det være svært at sige, at man er bange. Derfor er det godt at lade barnet opleve på dets egne præmisser.

2. Giv plads til barnets følelser

Det er helt almindeligt, at børn oplever modsatrettede følelser omkring deres afslutning i børnehaven og det nye skoleliv. De fleste glæder sig til deres ”forfremmelse”. Men følelserne kan overvælde dem, og det kan være svært at udtrykke dem på en måde, så vi kan forstå deres adfærd som andet end irriterende opførsel.

Typisk er mønstret, at børnene svinger mellem at være sensitive, skrøbelige og usikre, og andre gange være meget selvsikre og komme med dybe betragtninger over livet. Sammenbrud over tilsyneladende små ting er normalt. En dyb vejrtrækning kan give os tid til at skifte irritationen ud med interessen for barnets ændrede opførsel i denne tid, hvor de kan være mere pylrede, grædende, råbende og sige ting, der kan lyde mærkeligt i vores ører.

Eksempel på hvordan du viser interesse for dit barns følelser:
”Du virker som om, det hele er lidt for meget for tiden, er det det?”
”Ja …jeg vil ikke i skole!”
”Hvordan kan det være?”
”Fordi jeg ikke kan læse.”
”Okay …hvis du tror, du skal kunne læse, når du starter i skole, så kan jeg forstå, du bliver nervøs.”
”Ja …”
”Er der andet, du tror, du skal kunne?”
”Ja …regne.”
”Okay, er det noget af det, du har gået og bekymret dig over?”
Barnet nikker.
” … så kan du ånde lettet op, for du skal ikke kunne noget af det, for det er det, skolen vil lære dig.”

Frem for:
”Jeg er bange for at skulle i skole.”
”Det skal du da ikke være, det bliver så sjovt!”

Når vi forsøger at forklare børnenes følelser væk, inden de når at udtrykke dem, bliver de alene med dem.

3. Husk at der er forskel på ude og hjemme

Børn opfører sig forskelligt i skole og derhjemme. Ligesom voksne gemmer de deres følelser til der, hvor de føler sig tryggest, og det er som regel hjemme. I skolen anstrenger de sig for at tilpasse sig de mange nye regler, omgivelser og mennesker.
Mødet med mor eller far bringer dem i kontakt med dagens pres og savnet af det trygge, som forældrene repræsenterer. Dette kan vise sig som humørskift og svingende følelser hos barnet. 

Det er en kunst at rumme et barn, der både vil have mere ansvar og samtidig bliver meget lille, og ingenting kan selv. Men det går over, og det går hurtigere, hvis du som forælder tager barnets følelser alvorligt. Det er sådan, vi giver dem styrken til at gå stærkt videre.

Men både før og efter skolestart har barnet brug for ekstra STØTTE, OMSORG og OPMÆRKSOMHED fra os som forældre for at kunne bære og klare alt det nye.

Vi behøver blot huske tilbage på vores egen skolegang for at blive mindet om, at det ikke kun er sjovt og spændende at starte i skole.

Fie Hørby er cand.mag., familieterapeut MPF og forfatter.
Hun er leder af Family-lab.
www.family-lab.dk