Bare en times flyvetur fra København åbenbarer et fantastisk eventyrland sig for os. Ved Kristiansand i Norge ligger Dyreparken i naturskønne omgivelser og overrasker sine gæster med fortryllende oplevelser i massevis.
 

[SPONSORERET INDHOLD]

 På rejse gennem Hakkebakkeskoven

Vi har booket plads på et specialbygget tribunetog, der skal køre os gennem en helt særlig skov; nemlig Hakkebakkeskoven. Pludselig dukker Mikkel Ræv op. Den femårige sidder helt fremme i sædet, da ræven sniger sig ind på Klatremus, der dog hurtigt hopper i sikkerhed oppe i et træ.

Effekten er stor: Synet af Thorbjørn Egners folkekære figurer i skoven er så fint og medrivende, at vi fuldstændig glemmer den norske sprogbarriere. Både små og store er helt opslugte under den 40 minutter lange køretur, der ender ved Bamsefars fødselsdagsfest.

Efter togrejsen gennem Hakkebakkeskoven, tager vi et hvil ved skov-caféen og snupper en dobbelt-pebret peberkage, nøjagtig som dem, vi så Bagermester Harepus bage oppe i skoven.

Kaptajn Sabeltands slaraffenland
Dyreparken er enorm og har oplevelser til mere end én dag. Derfor overnatter vi på intet mindre end Kaptajn Sabeltands hotel; Abra Havn. I en gennemført sørøverby med kanoner, træhuse og tovværk bor vi i vores egen lille sørøverhytte – selvfølgelig med udsigt til en grotte formet som et dødningehoved på den anden side af bugten. 

Om morgenen kl. 8 vækkes vi af kanonskud. Sørøverskibet, ”Den sorte dame”, glider ind i bugten. Folk strømmer ud af deres sørøverhytter og stimler nysgerrigt sammen ved havnekanten for at se sørøverne på skibet synge og optræde. Stemningen er høj og børnene målløse.

Morgenmad og skattejagt med Den sorte dame
Magien fortsætter, da skibet senere fragter os over søen til morgenmadsbuffet i Kaptajn Sabeltands verden – gennemført med dunkel belysning, dødningehoveder præget i pandekagerne og kække sørøvere, der mingler rundt mellem os.

På sejlturen tilbage er vi pludselig statister i et søslag på åbent hav, hvor der affyres kanoner mod et fjendtligt piratskib. Børnene holder sig for ørerne, måber og begejstres. Vi sætter kurs mod Skatteøen, der gemmer en skatkiste fuld af guld – alle børn får en skinnende guldmønt med sig hjem i lommen som souvenir fra kaptajnen. Wauw.

Meget mere eventyr...
Hakkebakkeskoven og Kaptajn Sabeltands univers er bare en del af den populære norske forlystelsespark, der også rummer Kardemommeby, dyrepark, badeland, forlystelser og legepladser. Dyreparken er en oplagt destination for danske børnefamilier, der vil underholdes og imponeres af vilde oplevelser – kun en sviptur væk.

Børn i byen var inviteret til Dyreparken af VisitNorway.

Nyttige links:
- Tjek Dyreparken.no for priser og overnatning
- Tjek VisitKristiansand for andre oplevelser i området
- Widerøe flyver fra København-Kristiansand. Flybilletter bookes her.
- Tjek Colorline.dk for overfart inkl. indgangsbilletter til Dyreparken