Sommerferien står for døren, og det er tid til timevis af leg med vand og sand. Børn i byen har lavet en guide til dig med fede legesager som både kan bruges i haven, kolonihaven, ved Vesterhavet eller ved Middelhavet.

Vand:

Leg med vand hænger uløseligt sammen med sol og sommer. Alt, det kræver er lidt forskelligt sjovt legetøj, som både kan bruges på stranden, i badebassinet eller badekaret, og så er legen i gang.

Omdan badebassinnet til dit eget kongerige med det flydende slot fra BathBlocks. Skumdelene kan samles til et prægtigt slot og indeholder også prinser, drager og prinsesser. 

Tag den fine åkande Lili med på stranden. Den består af fire dele, der hver for sig kan være f.eks. en undervandskikkert, en båd og en vandkande. 

Alle børn elsker at fiske på stranden. Scrunch-nettet har teleskopstang, og kan derfor let pakkes ned i en strandtaske (eller kuffert, hvis turen går til sydligere himmelstrøg). 

Fyld den lille sky med vand, og hold pegefinderen over hullet foroven. Når fingeren slipper, begynder det at regne. 

Husk altid solcreme og overhold badesikkerheden, læs De 5 baderåd her.  

Hvis det er i år, poden skal lære at svømme, så anskaf jer en SwimFin. Den supersmarte hajfinne spændes på ryggen af barnet, og hjælper barnet til at flyde, holde balancen i vandet og i sidste ende lære at svømme. 

Sand:

Uanset om sandlegen foregår i sandkassen i gården eller ved stranden, så bliver legen sjovere, når udstyret er rigtigt, og man kan bygge flotte sandslotte og grave eventyrlige voldgrave på en varm sommerdag.

Pak spanden sammen, når legen er forbi. Scrunch er spanden du kan folde sammen, og let pakke i strandtasken eller kufferten.

Vi elsker legetøj med flere funktioner og Cuppi er absolut et af dem. Cuppi er både et kastespil, en skovl, en sigte og meget mere. Og så kan de to skovle og den lille fine bold pakkes sammen, så de ikke fylder i tasken. 

Drej flotte sandfigurer med de fine todelte sandforme, der let forvandler sandet til flotte figurer som ungerne kan pynte med strandskaller, sten og tang. 

Ringo består af tre ringe og en bold. Spillet kan bruges til mange forskellige ting på stranden f.eks. petanque eller prøv f.eks. at kaste bolden igennem ringene, når de flyder på vandet.

Byg sommerens flotteste sandslotte med en tre-i-en sandslotbygger. De tre dele, der let pakkes sammen under transport, sættes oven på hinanden og fyldes med vådt sand - og vupti - har du et flot sandslot! 

Find forhandlere her: andemors-verden.dk.