Din bedømmelse

Log ind først Facebook Login

Kærlighed - hvad er det?

Den kildrer og bobler i maven og knæene bliver bløde, og nogen gange gør den ondt, men hvad er kærlighed egentlig?
Eva Matjeka tager med sit lille værk ”Kærlighed - hvad er det?” et stort spørgsmål alvorligt – også når det stilles af helt små børn.

Bogen er poetisk komponeret på små vers og legende rim, hvor der stilles spørgsmål til kærlighedens væsen. Der gives ikke konkrete svar, men spørgsmålene i sig selv og deres sproglige billeder efterlader den unge læser – og mor eller far med klare fornemmelser af, hvad kærligheden gør ved én.

Bogen er et fint oplæg til en snak om kærlighedstanker, som kan trænge sig på hos en lille sjæl. Der sættes ord på de kropsfornemmelser, som kærligheden trækker med sig: kildren, summen, boblen - forelskelsens dejlige varme – som kan gælde både bedstemor og naturen:

Og det bobler i min mavekærlighed
Når syrenen dufter sødt
Morgenduggen i min have
Gør det grønne tæppe blødt

Men kærlighedens væsen forklares også med de lidt tungere følelser som sorg og taknemmelighed:

Tak for tristhed der går over
Li’så stille mens jeg sover
Tak for såret der bli’r helt
Og for ægget der bli’r delt
Tak for mor og far og dig
Og for alle på min vej
Tak fordi at jeg er til
Og jeg kan gøre hvad jeg vil

Når man sammen med sit barn har læst bogen igennem nogle gange, har barnet formodentlig fået en større forstående for, hvordan kærlighed føles i kroppen og i forhold til hvad og hvem, man kan føle kærlighed. Og ikke mindst, vil barnet måske forstå, at mor og far heller ikke kan svare helt klart på hvad det er, men at kærlighed er nødvendig i vores liv.

Foruden mange sproglige billeder, illustreres teksterne hele vejen gennem bogen af fine og forklarende akvareller, som er malet af Vif Dissing.

En absolut god lille bog til godnatlæsning og snak.

 

Kærlighed - hvad er det?
Af Eva Matjeka med illustrationer af Vif Dissing
Forlag FACET, 25 sider, fra ca. 5 år.

Skriv en anmeldelse

Log ind her eller log ind med Facebook for at skrive en anmeldelse.

Steder nævnt i artiklen

  1. K_rlighed_element_first_child
    1. Forlaget Facet

    Mindre dansk forlag, som udgiver både børne-, ungdoms- og voksenlitteratur. Læs mere ›