Er junior vild med at stille spørgsmål og fascineret af planeter, stjerner og viden om universet? Bak op om interessen og få oplevelser, der går bagom og udforsker universet omkring os. Vi har samlet 5 oplevelser for børn, der har en videnskabsmand i maven.

1. Geologisk Museum


Hvorfor er vi her? Hvordan er det hele opstået? Hvordan ser der ud rundt omkring i solsystemet og hvad er meteoritter? Besøger I Geologisk Museum, kan I i udstillingen om Solsystemet få svar på nogle af de helt store spørgsmål om universet og livets opståen. I kan bl.a. se Europas største samling af meteoritter og på videoskærme se, hvordan forskere søger efter meteoritter på Antarktis og hvad der sker, når en meteorit falder.

2. Planetariet


I Planetariets interaktive rumudstilling, Space Mission, kan man bl.a. sende en rumraket af sted til Mars, udforske en rumsonde i naturlig størrelse, undersøge det indre af Jorden, Mars og Neptun og se rigtige ruminstrumenter fra Mars-missioner. Børn i byen Klubmedlemmer får halv pris på en voksen og to børn i Planetariet.

LÆS OGSÅ: De 5 med dinosaurer

3. Observatoriet i Rundetårn


Der er blevet kigget stjerner fra Observatoriet på toppen af Rundetaarn helt tilbage til 1642, og dermed er Rundetaarn Europas ældste fungerende observatorium. Det nuværende Folkeobservatorium stammer fra 1929, og her kan I få et kik på stjernehimlen gennem den store linsekikkert, som er bygget af Jens Olsen – kendt for bygningen af Verdensuret på Københavns Rådhus. I vintermånederne er Observatoriet åbent hver tirsdag og onsdag aften. Medlemmer af Børn i byen klubben kan tage et barn gratis med og sparer 50% på voksenbilletten.

4. Observatoriet i Brorfelde


Lige efter 2. Verdenskrig havde astronomer på Københavns Universitet brug for et sted, hvor de kunne studere stjernehimlen fjernt fra byens lys. Valget faldt på Brorfelde i Holbæk, som den dag i dag er Danmarks største observatorium, hvor de besøgende kan komme tæt på universet og udforske nattehimlen. Brorfelde ligger på toppen af de sjællandske alper med udsigt over Lammefjorden i naturskønneoplevelser, der også er et besøg værd i dagstimerne. Brorfelde var desuden centrum for DR's børnejulekalender fra år 2012, 'Julestjerner'.

LÆS OGSÅ: De 5 med køretøjer

5. Kroppedal Museum


Er I friske på en udflugt ud af byen, så smut en tur til Kroppedal Museum, Danmarks astronomiske museum. Om efteråret, når mørket sænker sig uden for, kan I opleve stjernehimmelen over Vestskoven - væk fra storbyens lys - og blive introduceret til Danmarks næststørste kikkert.

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.

Fotos: Mikal Schlosser -Geologisk Museum, Brorfelde, Planetarium, Rundetårn, Experimentarium, Kroppedal Museum.