hotel skansen
Hvornår har I sidst været kærester bare jer to - uden børn og hverdagsstress? Sæt et døgn af til jer! Og book så en overnatning på et af Sveriges fantastiske badehoteller - I vil ikke fortryde!


Ystad Saltsjöbad - luksus!

Tag din kæreste med på Ystad Saltsjöbad - et traditionsrigt badehotel der har en skøn beliggenhed. Kom helt ned i gear med den smukke havudsigt og luksuriøse omgivelser, glæd jer over stedets fantastiske spa-muligheder og lad jer forkæle med ultra-lækker mad. Stedet ligger ca. en time fra København i bil.  


Klitterhus - ægte badehotel

Trænger I til at komme helt ned i gear og finde hinanden – så tag på Klitterhus. Her er der dømt ægte badehotelstemning – ro på og en fantastisk beliggenhed lige ned til havet. Det er altid muligt at finde en skønkrog at sidde i på hotellet – eller nyd en gåtur på stranden. De lyse, venlige badehotelværelse indbyder til at lade tankerne vandre. Og så skuffer stedets skandinaviske køkken bestemt ikke.


The Lodge - I de svenske skove

Det er godt nok ikke et badehotel, men værd at nævne! Træd tilbage til ægte New England-stil, når I lister indenfor på svenske The Lodge. Midt i den svenske skov på en høj tinde ligge det fine hotel, som har en charmerende indretning, udendørs jacuzzi, en fantastisk naturudsigt og så er deres køkken bestemt et besøg værd. Det gennemførte hotel ligger 30 min. i bil fra Malmø. 

LÆS OGSÅ: Ta' til det varme nord


Karlaby Kro – Landlig forkælelse

Er I til ren, landlig råhygge så kør til Karlaby Kro – den firlængede gård byder velkommen med en varm og hjemlig stemning.  Værelserne ligger i de gamle stalde og er lækkert indrettet. Prøv deres spa i Orangeriet, der tilbyder hawaiansk lomi lomi-massage, kurbade og meget andet. Den lille perle ligger ca. halvanden times kørsel fra København.


Hotel Skansen i Bådstad 

Hotel Skansen ligger lige op til vandet og Bådstad Havn. Her er masser af wellness-muligheder – nup en koldtvands-dukkert fra badebroen, en tur i det hotte japanske, udendørs jacuzzi eller nyd stedets lækre spa. Her er muligheder for at få et utal af massager og behandlinger. Skøn mad og bløde senge kan stedet også prale med.

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.