Der er ingen grund til at blive hjemme, bare fordi junior synes for lille til at blive hevet med på legeplads. København er nemlig fuld af muligheder for de helt små - også når det kommer til legepladser. Her giver vi dig "De 5 småbørnslegepladser".

Legepladsen i Ørstedparken

Hvor: Nørre Farimagsgade 2, 1364 KBH K.

Den bemandede legeplads i Ørstedsparken er en af Københavns mere specielle legepladser, da den ud over en almindelig legeplads, også råder over en elektronisk legeplads til børn i alderen 5-15 år. Til de små er legepladsen dog indrettet med de mest almindelige legeredskaber, som f.eks. en stor sandkasse med sandlegetøj, vipper, en mindre rutsjebane, legehuse, legetårn, gynger og bålsted. Man kan efter aftale låne cykler, bolde, tæpper, dukker og kridt.
Hver tirsdag og torsdag, fra kl. 10.00-12.00 året rundt, er der desuden rytmisk legestue for børn i alderen 7 måneder til 2 år. Her bliver 
der bliver sunget og leget, og bagefter er der lune boller, kaffe og the.

Indendørslegepladsen i Blegdamsremisen 

Hvor: Blegdamsvej 132 A, 2100 KBH Ø.

I den gamle sporvognsremises lokaler på Østerbro, ligger en unik indendørs legeplads med masser muligheder og plads til fysisk udfoldelse for børn i alle aldre. Legepladsen er Københavns eneste gratis indendørslegeplads, og her kan du hver tirsdag og torsdag formiddag fra 8.30-12.15, tage dit 0-3 årige barn med i legestue. Legestuen er et kendt og populært sted at komme for forældre, dagplejere og mødregrupper.
Her vil du stimulere dit barn i samvær med andre, have mulighed for at spørge pædagogerne til råds, skabe relationer samt forberede dit barn på vuggestuelivet.

LÆS OGSÅ: Ta' på brombærjagt - og bag en drøm af en kage

Legepladsen på Christianhavns Vold

Hvor: Christianshavns Voldgade 36, 1424 KBH K.

Legepladsen på Christianshavns Vold er en bemandet legeplads, med mulighed for at lege inde såvel som ude, og med masser af gode legeredskaber der kan findes frem af personalet i åbningstiden. Legepladsen blev renoveret i forbindelse med ’Plads til Leg-projektet’, og har således være en natur- og klimalegeplads siden 2011. 
På legepladsen finder I et hamsterhjul, som kan genoplade mobiltelefoner, vandleg, opsamling af regnvand, klimaspil og solfangere på taget af legepladshuset. Der er desuden et lækkert småbørnsområde med sandkasse, gynger, legehus og rutsjebane. Og for de lidt større børn: svævebane, skib, gymnastikredskaber, klatrenet og meget mere. 

Legepladsen på Nikolaj Plads

Hvor: Ud for Nikolaj Plads 5 - 11, 1067 KBH K.

Den lille småbørnslegeplads bag Nikolaj Kirke ligger på en af byens smukkeste pladser omgivet af høje træer og gamle, velbevarede huse. Legepladsen ligger få meter fra Strøget og er således et oplagt pausested på byturen, eller efter et besøg i Kunsthallen Nikolaj, der er indrettet i den tidligere kirke på pladsen.

 Legepladsen på Nikolaj Plads er indrettet som en lille skov med masser af legemuligheder oppe i "trækronerne". Her finder I bl.a. huler hvor man kan titte ud til mor eller far
, kravlerør og hængebro, rutsjebane og edderkoppenet, babygynge og almindelig gynge, træstubbe til at balancere på
, samt små stendyr til at kravle og ride på. Legepladsen er ubemandet.

LÆS OGSÅ: De 5 oplevelser for under 50 kr.

ByOasen i Remiseparken

Hvor: De gamles by, 2200 KBH N.

I De gamles by på Nørrebro ligger det grønne åndehul ’ByOasen’, som borgere i alle aldre og beboere i De gamles By har stor glæde af.
 ByOasen er et sikkert hit for alle dyreelskere. Her finder I både en bondegård, en bemandet legeplads og en legestue. Legepladsen er rettet mod de større børn, hvor legestuen er for de små. Her bliver der sunget sange, leget med legetøj og spist madpakker. I bondegården, har I desuden mulighed for at stifte bekendtskab med både geder, høns, kaniner, marsvin, mus, fugle og bier. Personalet hjælper jer med få nogle gode oplevelser med dyrene, bl.a. ved at fodre og klappe gederne.