Mens juni kalder os alle ud på altanen og ned i parkerne med engangsgrill og solbriller, har vi måske lyst til at glemme alt om ferieplanlægning. Og hvis sommerferien allerede er på plads nu kan man tage den med ro. Med mindre man vil kigge lidt frem. For hvis man vil være et skridt foran, kan vinterferien til de varme lande med fordel bestilles allerede nu.


Vinter i varmen

Tuk-tuk, turkise laguner og høj sol. Måske har I i flere år ønsket jer at tage hele familien med på en lang rejse til Østen.  Det kan også være, at det er Indien, der lokker. Den tidligere portugisiske koloni Goa er en god og relativ blid måde at opleve det farverige Indien på sammen med ungerne. Og måske er det netop i løbet af næste vinter, I skal afsted. Hvad med at få bestilt rejsen allerede nu? Så er det på plads, og I har noget at glæde jer til.

Thailand med børn

Goa- Badeferie i Indien


Sidste udkald – getaway til mor og far
Mens foråret går på hæld og sommeren faktisk kigger inden, skal mor og far måske lige være lidt alene med hinanden. Trække ny energi ind i familien. Det kan gøres i storbyerne rundt omkring i Europa, de ligger kun få timer væk. Det kan være velsignende bare at være to, sove længe og spise og samtale helt uden at blive afbrudt. Shoppe lidt og se et par muséer. Som i gamle dage, før der kom børn. Man kunne tage til Paris, Lissabon eller Amsterdam.

Getaway for forældre - Amsterdam


Anderledes ferier i Danmark

Har I stadig overvejelser om sommerferie? Kig med her. For nogle gange skal der holdes ferie i Danmark. Familien skal med i sommerhus. Spise røget sild og gå i gummistøvler. Få fregner, mens man springer i klitterne. Men der er mange skønne måder at holde ferie på i Danmark. Ølejr, højskole er måske nye måder for familien at være sammen på – nye måder at lære hinanden at kende på og blive udfordret.

Temaferier i Danmark

Turen går til Danmark


Skal boligen lejes ud?
Så er det ved at være sidste udkald for at sat boligen til leje til sommer. Mange udenlandske turister er på vej til at holde sommerferie i Danmark og er på udkig efter en privat udlejer, som kan gøre opholdet mere personligt. Og det kan give en god indtægt.
Tjek for eksempel www.airbnb.dk

Ferie med lille budget

Top 5 tips Airbnb