Familien er på tur, men ungerne sukker efter en snack, for de er suuultne! Her kommer 5 gode alternativer til en babybite fra 7/11!

Ristet RugBrød Cykelvogn

Ristet RugBrød”-cykelvognen triller rundt i København for at give børn og voksne glade, mætte maver. Deres kendetegn er sprødt, lunt rugbrød – og hertil kan du vælge ungernes livretter som fiskefrikadeller, et hårdkogt æg, figenpålæg eller måske en leverpostejmad med bacon? De ultralækre madder koster under en 20’er  - en sund, lækker snack på farten. Tjek her, hvor vognen ruller rundt i København. 

Økohotdog 

Sukker ungerne efter mad NU? Så er det bare at smutte forbi pølsevognen og nuppe en hotdog. Men gå efter en økologisk af slagsen – de smager af langt mere. Tjek DØP ved Rundetårn og Amager Torv eller Pølse Kompagniet udenfor Torvehallerne mod Frederiksborggade. De langer hotdogs med smag og kraft over disken, som smager h-i-m-m-e-l-s-k. Husk, at du som klubmedlem får rabat hos Pølse Kompagniet. 

Lagkagehuset

Lagkagehuset ligger på mange hjørner i København og byder på lækre sandwich, saftige boller og andre snacks som rugboller med mørk chokolade – alt sammen perfekt til at smide ned til ungerne i ladcyklen og trille videre på tur! Prøv også deres friskpressede appelsinjuice og deres fine latte til mor og far.  

LÆS OGSÅ: De 5 børnevenlige spisesteder

GRØDbar

Kig forbi GRØDbar, hvis sulten nærmer sig og bestil en lækker grød to-go. Her kan I fx snacke havregrød med karamel, æblegrød med vanilje eller hvad med en mere mættende risotto med svampe og parmesan? Nyd jeres grød i byens parker, mmm!  Har du en lille  bebs på armen, så leverer GRØDbar selvfølgelig også babymos – perfekt! Husk, du får rabat hos GRØDbar på Jægersborgade og i Torvehallerne som Børn i byen-medlem. 

Le Le Street Kitchen 

LêLê Street Kitchen kan mætte ungernes maver med lækre friskrullede forårsruller, stegte wontons, indbagte rejer og måske en sprød salat (til mor?) – alt det som du måske kender fra Le Les restauranter. Hos deres streetkitchen på Vesterbro, Østerbro og i City kan du få de lækre snacks to go eller spise det på stedet.

LÆS OGSÅ: De 5 cafeer med udsyn til barnevognen