Endelig er vi ude af vinterens hi. Vi ryster sneen af skuldrene og kulden ud af kroppen og får lyst til nye eventyr. Hvor skal vi rejse hen næste gang? Der er små ferier i foråret og måske skal sommerferien snart bestilles. Børn i Byen kommer med idéer.

Med lysets komme begynder vi at se nogle måneder frem i kalenderen og begynder at drømme om næste rejse. Måske skal vi rejse i påsken eller i en af de små ferier. Måske skal vi åbne sommerhuset.

Storby i påsken

Hvis familien allerede i månedsvis haft en drøm om at se en europæisk storby vågne op i foråret, så stil skarpt på en Paris eller Rom. 
Begge byer er skønne i påsken. Vi bliver mindet om, at livet kan leves udendørs. Sidder på café, og selv ungerne har solbriller på. Kirsebærtræerne springer ud, mens børnene løber rundt i de store parker i lette forårsjakker.
Ingen af byerne er specielt gode til helt små børn i klapvogn, men de lidt større elsker at løbe på de åbne pladser. Læs vores tips til børn i Paris og Rom.

Romer i nogle dage

Hemmelige Paris

 

Hvis Paris og Rom føles for langt væk, er det nemt lige at pakke bilen og køre til Berlin. Husk at man skal have miljømærke for at køre ind i byen. Berlin er super børnevenlig og særligt Prenzlauerberg. 
London ligger også lige om hjørnet og har masser at byde på til de lidt større børn og deres forældre.

Berlin i børnehøjde

London er da også for børn

 

Når sommerhuset skal åbnes…

Og hvis familien har et sommerhus, er det måske der påskeæggene skal spises, mens træerne klippes og hynderne bankes. Her kommer 7 idéer til børnenes kreative udfoldelse i sommerhuset i påsken.

Pak sommerhuset ud med kreativ børneleg


Måske skal turen i sommerhus kombineres med en lille tur. Vi behøver jo ikke rejse langt væk for at komme på eventyr. Skåne og ikke mindst den svenske ø Hven ligger så tæt på, at vi ikke behøver mere en end dag.

Hven - en sejltur fra storbyen

Oplev Københavns vilde baghave

Hvor skal vi hen til sommer?
Mens vi rejser rundt og snuser til verden i foråret, bør vi nok begynde at overveje, hvor sommerferien skal holdes. Hvad har vi lyst til? Skal vi være aktive eller ligge på en strand? Og hvad kan gøre ferien bedre for de små? Børn i Byen overvejer lige nu en tur til Korsika med telt til sommer eller en tur til Rhodos. Og så skal ferien snart bestilles.

Små tips til små rejsende

Rhodos bag facaden

Korsika med bil og børn