Trænger I til at være kærester og se hinanden i øjnene uden at blive forstyrret af ivrige unger, der råber på sjov, ballade og opmærksomhed? Ta' på en ægte date sammen!

DEN I MØRKET

Tag på en rigtig teenage-date – en tur i biffen slår aldrig fejl! Få ungerne passet et par timer og drag afsted. Når lyset sænker sig, og I synker ned i de bløde biografsæder kan I ikke undgå at føle roen og hinanden. Med flettede fingre kan i nyde den – helst romantiske – biofilm. Tag en glas vin og lidt snacks bagefter og flirt, kys og snak med hinanden. 

LÆS OGSÅ: Sådan overlever du vintermørket

DEN DERHJEMME (når ungerne sover) 

Når ungerne sover, så ikke noget med at stene serier ellers fordybe jer i hver jeres skærm. Hop i lidt lækkert tøj, smid en dug på bordet, et par lys, lidt hyggemusik på anlægget og bestil så mad udefra.  Roomservice.dk leverer seriøs lækker mad direkte fra Københavns bedste restauranters køkken til jeres hoveddør. Alt I skal gøre, er at kigge hinanden dybt i øjnene og blive mindet om, hvorfor I er kærester. 

LÆS OGSÅ: DE 5 børnevenlige take-away-steder

DEN ANDERLEDES

En date behøver ikke være om aftenen. Få ungerne passet og sæt dagen af til sjov og eventyr! Hvad med at lege turister i jeres egenby, København? Smut op i et tårn, gå på museum eller noget helt tredje. Lej f.eks. Segways og kør rundt i byen på en anderledes måde. Afslut dagen med en lækker frokost - i cafeen på toppen af Post og Tele museet får I en fantastisk og romantisk udsigt og cafeen byder på virkelig lækker mad. 

LÆS OGSÅ: De 5 endagsudflugter

DEN KLASSISKE

Reserver bord på en lækker restaurant. Brug kræfter på at finde en helt særlig restaurant, det sikrer den rigtige stemning. Måske skal det være den, I var på jeres første restaurantdate på? Gør lidt ud af det og sørg for først at mødes ved restauranten, så det føles som en rigtig date. Tænk lidt ekstra over outfittet – det giver en god aften, hvis I begge har sat jer op til en hyggelig date. Bagefter kan I nuppe en drink og nyde jeres alene-tid. Ideer til restauranter: Tapas på El Tapeo i indre by, franske lækkerier på Jean Claude på Østerbro eller asiatiske retter på Chai Wong på Frederiksberg. 

LÆS OGSÅ: De 5 bedste kakao i København

DEN MED OVERNATNING

Har I mulighed for det, så tag en overnatning bare jer to. Måske skal det være et storby-get-away, et romantisk ophold på en kro eller noget helt tredje? Det vigtigste er, at I to har tid sammen, bare jer. Ro på, sove længe, ikke tænke over klokken, lækker middag og tid til at finde hinanden.

LÆS OGSÅ: Get-away for forældre: Amsterdam