Det regner, hvad skal vi lave?, spørger ungerne sikkert. Fortvivl ikke, Børn i byen leverer en håndfuld sikre ideer til sjov og hygge på en regnvejrsdag!

NYT LIV TIL BØRNEVÆRELSET

Giv børneværelset en makeover! Tag ungerne med på råd og gør sammen deres værelse til deres helt personlige fristed. For få penge kan du lave store ændringer:De 5 billige veje til et cool børneværelse

EN DUKKERT

Grav badetøjet frem og smut en tur i svømmehalen - det bringer familien tæt sammen. Leg, svøm og fjol. Måske kan mor lige nå en tur i saunaen bagefter? Tjek De 5 bedste svømmeture. 

LÆS OGSÅ: Sådan overlever du vintermørket 

KREATIVE UNGER 

Besøg Statens Museum For Kunst og styr direkte til deres børneværksted. I weekenden er her masser af materialer og rum til fantasi og udfoldelse. Er I mere til at være derhjemme, så forsyn jer i Panduro Hobby og være krea ved spisebordet: De 5 steder for kreative familier

BIO-HYGGE

Smut ind biografens lune hule og forsvind ind i filmens verden. På Cinemateket viser de hver weekend kortere film for de helt små, som måske ikke kan holde opmærksomheden til en hel biograffilm. Tjek også Valby Kino, som gratis inviterer i Børnebiffen hver formiddag. 

LÆS OGSÅ: De 10 gratis oplevelser 

INDENDØRS LEG

Er det alt for koldt til de udendørs legepladser, så findes der heldigvis også en håndfuld indendørs af slagsen, hvor ungerne kan boltre sig i tovbaner, på sørøverskibe og meget mere – få overblikket her: De 5 indendørs legepladser. 

BRUG DIT BIBLIOTEK

Tag en tur på biblioteket, lån en stak yndlingsbøger – og smut så hjem i sofaen og nyd dem. Bibliotekerne byder på meget andet end bøger! Tjek dit lokale bibliotek for teaterstykker, temadage, fortælleaftener og meget mere: De 5 børnebiblioteker.  

LÆS OGSÅ: Hvor kan man aflevere babys sutter?

ANDERLEDES CAFE-BESØG

Vælger I altid den samme cafe med ungerne? Prøv en ny og inspirerende – vi har samlet 5 alternative cafebesøg, der giver de mindste glade, mætte maver imens regnen siler ned udenfor.  

MUSEUMS-BESØG

Er vejret slet ikke til at være ude, så besøg et museum der er af en hvis størrelse, så I kan bruge lidt tid derinde. Zoologisk museum er et godt bud! Her kan ungerne blive klogere på dyr og få lov til at røre ved kranier, knogler og klappe udstoppede dyr. Tjek også  De 5 store museer 

LÆS OGSÅ: Små tips til små rejsende

BØRNE-APPS

Sæt dig sammen med ungerne og udforsk et par nye apps. VI har samlet De 5 gratis børne-apps, så er det bare at vælge, om det er Alfons Åberg, LEGO eller måske cykelmyggen Egon, der skal underholde familiens mindste. 

HOP I VANDPYTTER

Øser det ned? Selv om artiklen her handler om indendørs oplevelser, så tag regntøjet på og hop ud i regnvejret! Ungerne vil elske at pjaske og pludre og I kan jo afslutte regnvejrsdagen med en kop varm kakao: De 5 bedste kakao

LÆS OGSÅ: Hvad kan man lave med baby i København?